Sidst opdaterer 30. januar 2017

Siden omfattern afsnit om

Fastelavn
Brombærture
4.maj
Cirkus
Ringridning
Kongebesøg

Min barndoms jul

Der findes ingen billeder fra min barndoms jul. Først og fremmest fordi vi kun havde et boxkamera, som vi havde fået af Asse, og detkunne kun tage billeder i dagslys, og blitz med pærer til mere moderne fotoapparater kom først omkring 1950.
Derfor er indgangsbilledet fra en jul i Sønderborg 1971.

Jeg kan ikke tidsfæste mine første erindringer om jul.

Jul i Horsens

Der er minder fra jul på Sundvej i Horsens, hvor jeg har fejret flere jul. (1943,  1944, 1947)

Mors familie på Sundvej var samlet, og det var en absolut traditionel jul med dans omkring træet, klaverspil af moster eller HH. Som jeg husker, det var træet i dagligstuen, men det kan også have været i forretningen.

Og for at besøge fars familie skulle man blot gå over over gaden til Ny Havnegade.

Når vi var der skiftedes, vi mellem de to familier, og der var god mad, juletræ og gaver. En juleaften kunne starte i den ene familie og senere gentages hos den anden, fortæller mor i bogen til mig.

Vandringen mellem de forskellige grene af familien var både hyggelig og stressende.
Til de mere specielle juleminder var en julefrokost i Vesterport hos Ejler og Ina, hvor vi ikke fik grønlangkål, men stuvet hvidkål med smørklat og kanel. Det var en overrraskelse!

Hos cigarhandler Carl og Anna  Hansen, som var forældre til fars altfor tidligt afdøde kæreste,havde jeg status som barnebarn,. og jeg fik store gaver af dem.

Jul i Sønderborg

Jeg har underligt nok ingen erindring om jul på Sdr. landevej, hvor vi trods alt boede indtil 1949. Min mors bog fortæller om jul på Sdr.Landevej i 1941, 1942 alene, og gæstebogen afslører, at der blev holdt jul i Sønderborg i 1945 sammen med Asse og bedstefar. Træet må have stået i dagligstuen, som vendte ud mod Sdr.Landevej.

Forberedelserne

Juleforberedelserne rummer gode minder. Dengang startede julen ikke i oktober, men op til første søndag i advent, hvor der blev købt en stor adventskrans af flettet gran og med bånd, så den kunne hænges op døråbningen.
Der blev læst julehistorier, sunget julesalmer, der blev åbnet ruder i papirjulekalenderne, og da Merete og jeg blev større kunne man købe julekalendere som samlesæt, der kunne blive til borge, skibe og meget andet. På Sdr.Landevej var der en periode med strømper i vindueskarmen, som rummede en overraskelse hver morgen i form af lidt slik.

Der blev klippet julepynt, lavet uro, der kunne stå på radiatoren på en strikkepind, lavet juledekorationer med kogler mm, små spejle som søer, små nisser af ståltråd og papir, gipskirker – og vat illuderede sne.

Og så var der julebagningen efter bedsteforældrenes gamle opskrifter. Det tog flere dage , også fordi dejen i flere tilfælde havde godt af at stå og hvile.
Mest speciel var nok den gamle opskrift på brunekager, hvor dejen blev rullet tyndt ud og kagerne stukket ud med drikkeglas – endda de fine windsorglas (som nu er overgået til Nana), fordi de havde en skarp kant. Så skulle der skæres tynde skiver af mandler, og en enkelt tynd skive skulle så placeres i centrum.
Bagningen forgik i en gasovn med både over- og undervarme. Der blev bagt vaniliekranse, finskbrød, jødekager, strassburgere, som er en form for vaniliekransedej, men formet som en snoet slange. Der blev også eksperimenteret med klejner, men det blev aldrig den hel store succes.
Når kagerne var bagt – og der blev bagt rigeligt, blev de opbevaret i store kagedåser, som blev forseglet med tape, så de kunne holde sig langt ind i det nye år.

I tiden op til jul skulle der skrives julepost efter en lang adresseliste, der blev ajourført med adresseændringer osv. Det foregik med fyldepen, og vi børn skulle også skrive til familien, og det tog tid, da man jo ikke kunne snyde og kopiere.

Traditionerne holdt også på Ringridervej.

En fast juletradition var at se filmen Nøddebo præstegård, som gik i Kosmorama. Den har jeg set så mange gange, at jeg næsten an replikkerne udenad. Det var indspilningen fra 1934 med Johannes Meyer, Hans Kurt og mange anrdre.

At gå i byen i december var jo noget særligt. De første år var der jo mærklægning, så der var ikke gadeåynt, men ikke mindst var juleudstillingerne i forretningernes vinduer spændende og fantasifulde. Især kunne man stå og drømme om de elektriske tog, der futtede rundt i snedækte bjergpartier, men også nikkende julemænd var på vej frem.
Efter krigen blev byen udsmykket med juletræ og guirlander.

Juletræet blev valgt med kritisk mine af mor og os to børn. Det skulle nå til loftet, det skulle være slankt for ikke at fylde for meget i stuen, og grenene skulle være fordelt, så lysene kunne placeres og fordeles uden brandfare på træet. Da vi jo ikke havde bil, måtte træet jo bæres hjem og der blev det sat i en spand vand på terassen. Nogle år blev der sprøjtede vitræet med  vandglas for at begrænse udtørringen af grannålene. Det fik normalt lov til at stå til 6.januar.

I de første år var måltidet risengrød, flæskesteg og æblekage. Efter krigen mener jeg, vi vi altid har fået and, for jeg mener at kunne huske, at bager Nielsen nede på hjørnet stegte for os, mens vi boede på Sdr.Landevej. Og på Ringridervej mener jeg, at det var and og risengrøden var udskiftet med ris ala mande.

Jeg er temmelig sikker på, at det først var meget sent, at der blev serveret vin, så de første mange år har det givet været øl og sodavand – citron eller appelsin.

Juleaftensdag

Med til juletraditionerne hørte et besøg hos Hartvig Pedersen, som havde fødselsdag 24.dec. Der var åbent hus om formiddagen, og selv far fandt tid til at aflægge et besøg. Hartvig boede i Helgolandsgade næsten oppe ved kasernen, så det var da en god tur, men det hørte sig til, og det forkortede jo også ventetiden før aftnens fest. Senere flyttede hun til Kastaniealle.

Det var ikke hvert år, vi kom til julegudstjeneste. Der var kun Skt.Mariakirken i den anden ende af byen, så der var langt at gå. Alternativet var gudstjenesten i Gethsemane i Østergade, og som lå lige overfor elektricitetsværkets administrationsbygning. Man skal huske, at der var ikke noget fjernsyn til at udsende julebudskabet, men mon der ikke har været sendt gudstjeneste i radioen.
Selv om det var juleaften, blev der hørt radioavis, og den dag var der altid transmission fra mindesmærket for  ofrene fra 2.verdenskrig i Ryparken.

Familien fik først fjernsyn (sort/hvid) sidst i 1950'erne efter større familierådslagning om det fornuftige i at bruge ca 5000 kroner på det alter.
 

Juleaften

Der skulle være ryddet op i køkkenet, inden far tændte lysene – et ansvarsfuldt job, hvor det blev sikret, at lysene ikke kunne antænde grenene.

Far sørgede for en fyldt spand med vand og en våd gulvklud.

Der blev ikke snydt med salmer og sange. Vi sang alle vers, og vi skiftedes alle fire til at vælge de sange, vi syntes bedst om. Gaveudpakningen sketemed en pakke ad gangen, startende med den yngste, så alle kune følge med i, hvad gaven var og se modtagerens reaktion.. Der var ikke noget med at flå papiret af. Det blev glattet og lagt sammen, så det kunne bruges næste år. Det samme gjaldt bånd og mærkesedler. Bagefter gik man så ruten rundt for at sige tak for gaverne.

Seancen gik dog lidt hurtigere end i dag, da antallet af pakker trods alt var begrænset og nemt kunne ligge under træet., hvor far havde placeret dem, så vi ikke skulle snyde og mærke på pakkerne og se på 'til-fra'-sedlerne.
Julegaverne var i høj grad praktiske: hjemmestrikkede vanter, halstørklæder, pullover, og hvad man ellers manglede, og derfor blev man også glad for dem. Der var dog også altid enkelte 'hårde' pakker med legetøj eller bøger, som man kunne kaste sig over i juledagene.
Moster Emmy leverede et år samlede sider af tegneserierne 'Knold og Tot', 'Bamse og dukke Lise' – og jeg tror også 'Gyldenspjæt', som hun møjsommeligt havde klippet ud af Hjemmet og Familiejournalen  og syet sammen med et stift kartonomslag. Vi havde ikke ugeblade eller tegneserier hjemme, så det kunne der bruges mange timer med.

I mors bog til mig er der minutiøst beskrevet, hvad jeg har fået og af hvem. Når jeg genlæser det, er det primært legesagerne jeg kan huske. Derudover kan det tidfæste, at jeg fik en trehjulet cykel i 1943 og en rigtig cykel julen 1946.

Mens lysene brændte ned, fik vi kaffe og smagsprøver på de nyligt bagte småkager – en eller to af hver blev serveret, hvorefter man kunne kaste sig over frugtfadet med nødder, æbler fra 'store bedstefar' og senere efter rationeringerne var ophørt - appelsiner, måske dadler og figner og lidt chokolade. Men der blev sparet på det, for det skulle holde julen over – og det blev værdsat, da vi ellers aldrig fik slik. Det var før fredagsslikken blev opfundet.

Mens alt dette blev nydt, blev juleposten læst op - og der var mange og lange -, og for os børn var det mere eller mindre interessant.

Resten af julen

Når vi var alene i Sønderborg, blev der hørt højmesse i radioen 1. juledag og julefrokost med specielle lækkerier.
Mors familietraditioner blev videreført med grønlangkål tl julefrokosten.
Øl og sodavand, som kun blev serveret til særlige begivenheder, blev i dagens anledning forsynet med små Carlsberg nisssemænd, som kunne placeres omkring flaskehalsen, så flasken fik nissehue med ansigt og skæg på.
Man var i det pæne tøj, for man måtte ikke lave noget, og alle fornøjelser var lukket ned.

1.juledag var alting lukket i byen, men 2. juledag kunne man igen komme i biografen – uden at jeg erindrer, at vi har været det. Det var hyggedag, hvor der er blev afsat til til at spille brædtspil og lege med julegaverne.

Inden nytår skulle der skrives takkebreve til de glade givere i Horsens, som fik fyldigt referat af dagenes begivenheder og opremsing af samtlige gaver.

Fastelavn
Fastelavn blev markeret med købte fastelavsris med påhængt pynt og slik. Så gik man ind i soveværelset og risede vores overraskede far og mor op af sengen.
Man var klædt ud, havde en papmaske, måske indianerfjer, eventuelt havde man fundet noget gammelt tøj, som man kunne klæde sig ud med.

Fælles aktiviteter

4.maj
Det var en fast tradition, at vi om aftnen d.4.maj tændte stearinlys i alle vinduerne ud mod vejen, og så gik man en tur, og far og mor mindedes ‘de onde år’, og fik hilst på naboerne, der ogs var ude at se lysene. Traditionen blev holdt i hævt flere år, efter vi var flyttet til Ringridervej, og jeg tog traditionen med til Herlev de første år.

Brombærture
Det var en fast tradition, at vi tog på brombærture på cykel ud på Als. Far havde inspiceret de gode hegn på sine tjenstlige ture, Det gav gerne en god høst og forrevne arme - ikke mindst hos mor.
Hver i sær Plukket i marmeladetønder af kraftig pap fra Solofabrikken, som også lavede margarine og marmelade, og hvor jeg mener Bjerregaard arbejdede.– der var jo ingen plasticposer eller -bøtter.

Cirkus
Far fik gennem politiet fribiletter til cirkus, og der var mange cirkus i Sønderborg. De slog teltet op på Ringriderpladsen. Og vi havde altid gode pladser til at se de vilde dyr, hestene og ikke mindst klovnene, som ofte  var store udstyrsstykker med gamle biler osv.

Kongebesøg
 Det kan måske virke underligt at sætte kongebesøg under ‘Familietraditioner’. Men rent faktisk så mødte man trofast op, når kongeskibet anløb Sønderborg, og det gjorde det hvert år i forbindelse med kongeparrets ophold på Gråsten Slot. Her var byens honoratiores, og ganske mange ‘sovseskåle’, som man kaldte de fjerprydede hovedbeklædninger.

Ringridning
Ringridning var og er en stor folkeforlystelse i Sønderjylland og Sønderborg og Åbenrå kappedes om, hvem der kunne mønstre de fleste  deltagere.

Festlighederne startede med et stort optog med alle deltagere (ca 300 ryttere og flere udenlandske militærorkestre eller andre march orkestre). Optoget startede fra slottet og kom hele byens hovedstrøg (Perlegade) igennem for at komme tilbage ad Kongevejen til Ringriderpladsen. Hvis man skyndte sig lidt kunne man nå at se optoget 2 gange  ved at tage placering midt på strækningen og gå til strækningen ved Kongevejen eller Ringridervej. Der var ud over ringridningen masser af forlystelser, boder og spisetelte.

Der kunne vi også komme ind på fribilletter, men det kan jeg kun huske, at vi har gjort nogle få gange. Dog har jeg b.a. set motorcykeldrome og Ib Glindemanns orkester i danseteltet.

På Ringriderpladsen var der en bygning  - i folkemunde omtalt som Bror Kalles Kapel (kendt musikensemble), som var rammen om den store ringriderfrokost, hvor alle prominente mandag spiste den store ringriderfrokost med affyring af kanonskud ved hver snapseskål. Og det blev til mange.

Mandag aften var der altid et formidabelt festfyrværkeri kl. 22 . I de senere år så vi det altid hjemme fra haven.