Web Design
Italien

E RomSorento_1994_01_50rz

 

n tur til kulturen i Rom og Sorento med Birger og Bente som guider. Beretningen er delvist et punktreferat, dvs ikke færdige formuleringer

Rejseberetning som pdf. (skal findes i arkiverne)

De scannede dias mangler lidt forklaring...

Rom Sorento 1994

Maj 6.- 20. 1994

Efter at vi havde Bente og Birger med i London har der været tale om, at de gerne ville gøre gengæld ved at være guider i Rom, hvor de var i 1987.

Altså blev aftalen at vi skulle tage turen sammen i maj måned, og kombinere Rom med Sorrento, og allerede i december aftalte vi rejsen med Spies. Da vi lige skulle have Helle's konfirmations overstået først, blev afgangen sat til fredag d. 6. maj (det var faktisk også første mulighed for at komme til Sorrento).

Christian kørte os alle i lufthavnen, og efter at have foretaget de fornødne indkøb i parfumeri- og spritafdelingerne kom vi af sted til tiden.

Vi skulle naturligvis bo på hotel Ponte Sisto, hvor Bente og Birger havde boet før, (og hvor far og mor boede i sin tid). Ikke luksuriøst, men med en formidabel central beliggenhed.

Turen ind til Rom fra den militære Ciampino-lufthavn går ad den nye Via Appia, og parallelt hermed kan man se gravmonumenterne på den gamle Via Appia. Man mærker således hurtigt historiens vingesus inden man kommer gennem den velbevarede byport og ser de gamle termer.

Vi når frem til Ponte Sisto, som ligger i en ganske smal gade (med forbløffende meget trafik), og bliver placeret i den hyggelige gårdhave, hvor guiden tildeler værelsesnøgler.

Da alle har fået sidder Ulla og jeg tilbage som et par spørgsmålstegn: skulle vi ikke have et værelse.

Det udviklede sig til en heftig diskussion, for edb-udskriften fortalte ikke noget om, at vi skulle bruge et hotel i Rom. Her skal indskydes, at trods det, at det var Ulla, der bestilte rejsen, fik vi intet rejsebevis før vi havde rykket flere gange, og vi nåede aldrig at få den endelige kvittering med "God rejse" - men derimod godtnok tax-free-hæftet.

Nu viste det sig, at der var kludder i systemet, uanset at det tydeligt fremgik, at vi skulle rejse sammen. Hotellet havde ikke flere værelser, guiden kunne ikke formås til at prøve at flytte andre gæster - så under protest blev enden, at vi blev flyttet til et **** hotel Flora.

Vi blev kørt i taxa dertil (med Bentes kuffert på taget - med én blæksprutte-arm!). Det viste sig, at hotellet lå lige op ad byporten ved Villa Borghese-parken.

På den måde gik vi glip af velkomstintroduktionen, men vi var jo heldigvis forsynet med egne guider, og efter at have installeret os blev vi hurtigt enige om at starte sightseeing'en.

Birger måtte justere sit kompas, da udgangspunkten nu var et andet, men vi fandt hurtigt til den spanske trappe, som ligger et lille stykke derfra.

Forsynet med en kold pilsner og et stykke lun pizza, kunne vi nu sætte os med den andre på trappen og nyde solen, og livet omkring os: portrættegnere, smykkesælgere og kyssende unge. Vi kom til den øverste del af trappen, hvor der er en kirke og en obelisk.

Neden for trappen er et stort springvand, som symboliserer grundstødningen af et skib under en stor oversvømmelse.

Fra pladsen går der flere kendte forretningsgader med flotte forretninger og masser af restaurationer.

Lidt senere går vi på Corsoen, som oprindeligt var hestevæddeløbsbane, og som snorlige strækker sig fra Victor Emanuel-monumentet og til Piazza del Popolo. Også denne gade er kendt for sine mange pæne forretninger, som primært er tøjforretninger.

Piazza del Popolo har jo en særlig klang, fordi Bergsøe har skrevet romanen af samme navn om de danske kunstere i Rom forrige århundrede. Det er stadig en flot, stor plads, som på den ene side flankeres af to næsten identiske kirker, den modsatte af en byport og endelig ligger bag fontænen stigningen op mod Villa Borgese-parken.

Midt på pladsen står en flot obelisk omkranset af løver, og omkring pladsen kører foruden den almindelige trafik turist-hestedrosker, som der er mange af.

Vi er lige inde at kigge i kirken ??? (og kunne være kommet til Chagall-udstilling), men fortsætter op i parken.

Her er en fremragende udsigt ind over Rom, så man straks kan danne sig et geografisk billede med de kendte bygningsværker som mærkepæle. Her er Medici-palæet, fontæne overfor.

Vejen fører os forbi vores udgangspunkt ved den spanske trappe - og så hjem til hotellet.

Forbi den amerikanske ambassade (gammelt palæ)

Gaden er det berømte indkøbsstrøg Via Veneto, hvor mange af de dyre forretninger ligger. Der er også flere af de bedste hoteller.

Lavet om til gågade, hvor bilerne er udskiftet med store telte med boghandlere på den tidligere brede boulevard.

 

spisning ikke langt fra Navone på en lille plads: mange lokale, buffet, hele famlien igang god jævn mad og vin

 

lørdag 7.

Vi fastholder vores princip om, at man skal være klar til dagens strabadser kl.9. Vi kan nu nyde, at vi er kommet til at bo lidt bedre: der et fortræffelig og varieret morgenbord.

Og selv om vi er charterturister bliver vi ikke rubriceret som de store turisthold, der i øvrigt er på hotellet, men får lov til at spise i den pæne salon.

Vandreskoene er taget på og turen går mod centrum, hvor det første mål er Marcus Aurelius mausolæum. Det er kollosalt stort. Man kan ikke komme ind, men kan kigge ing gennem en gitterport. Selve mausolæet er flyttet til en nyere mueumsbygning i umiddelbar tilknytning hertil.

Herfra går turen til Pantheon. Den ligger på en lille, hyggelig plads og alene ved sin størrelse er den imponerende: stor søjlearkade, en utrolig flot bronzedør - og så kommer man ind i selve rummet, som er meget større end man har forestillet sig. Et flot lys trænger ned gennem hullet i kuplen. Sidekapeller

Pladser: udendørsrestauranter, meget besøgt om dagen (sol og varme) men endnu for koldt til at sidde ude om aftnen.

Vi er nu ganske tæt ved den berømte piazza Navone, Roms dagligstue, med et springvand i hver ende og den store fontæne med symbolerne på de store floder i de fire verdensdele.

En flot plads med masser at dyre restauranter i randen af pladsen, og på selve pladsen sælges alt fra T-shirts til smykker, malerier og portrætter. Pladsen har været stadion, og bag pladsen kan man stadig se ned i de gamle adgangsveje til væddeløbsbanerne.

På Campo dei Fiori er der lørdagsmarked med masser af blomter (Fiori betyder blomster) men også grønthandlere, fiskehandlere mm - men ikke turistvarer.

På vejen herfra passerer vi gennem de små gader Ponte Sisto inden vi fortsætter over broen til Travestere på den anden side af Tiberen. Her kan vi vælge højre eller venstre - og vælger venstre. Det giver os lidt ekstra motion gennem et lidt kedeligt kvarter, inden vi bevæger os ned igen ad trapper til det mere turistede Travestere, som modsvarer Paris' latinerkvarter.

Vi spiser vores frokost i skyggen af en kirke

På tilbagevejen passerer vi ....  og Birger fører os til Largo Argentino, som er et af de mange tilfælde, hvor oldtiden står midt i den moderne by, 5 - 7 meter under den nuværende gadeniveau.

Det er en pæn stor udgravning .. katte... hvor man står i gadeniveau og kan se ned i udgravningen

Ad de små gader kommer vi forbi trevi-fontænen (første gang var nu vist en morgen??)

Søndag 8.
Nu har vi fået taget hul på oldtiden, så turen er kommet til Forum Romanum. Vi starter ved Trajansøjlen, denne fantastiske tegneserie i 200 meters længde og +++ højde.

 

Forum

Det forbløffende ved Rom er, at man vader rundt mellem alle de antikke bygninger og ruiner som mange steder ligger under gadeniveau.

Forum Romanum er et område på '' hvor de officielle bygninger lå i oldtiden. Her er forbløffende velbevarede søjler fra indtil flere forskellige templer, og den imponerende murstensbyggede basilika. Her er også smukke basiner omkranset af vestalinde-skulpturer.

Man starter på "grundplan", men der er faktisk også en "1.sal", hvor B&B ikke havde været. Området er på den måde væsentligt større, end man umiddelbart får indtryk af, når man kommer ind. Det viser også meget levende, hvorledes Rom faktisk er bygget på høje.

Heroppe var der udsigt ned på stadion og ned i resterne af en flot have.

Der er stadig noget under udgravning, men ellers kan man gå gennem en meget smuk park, hvorfra man kan kikke ned på "grundplanet" og på den måde få et fortræffeligt overblik over planen.

Fordelen ved at gå i eget tempo og efter eget temperament, og vi gik faktisk rundt i ca 4 timer.

På vejen ud havde to ældre mennesker salg af væsker på dåser fra deres knallerter, og vi var blevet tørstige i varmen.

Så vi nød en lille en, med udsigt mod Coloseum.

Coloseum betyder egentlig noget med kolossal, og det er den også.

På vejen derover passererer man * triumfbue, som man har fritlagt i et helt nyt anlæg.

Til vores forbavselse koster det ikke noget at komme ind på Coloseum - man kan kun komme ind på nederste niveau og kun ca ½ cirkel. Birger og jeg var ellers overbeviste om, at vi lige havde set personer oppe i buerne højere oppe.

Det er under alle omstændigheder imponerende at gå rundt mellem de forbløffende velbevarende mure, på de gamle trapper og gennem buerne se ned på de piller, der har båret gulvet til arenaen.

Man kan dårligt forestille sig, hvorledes man dengang har formået at få søfolk til at overspænde hele Coloseum med sejl!

Turistattraktion er det naturligvis, og måske var det fordi det var søndag, at der pludselig troppede et hold romereske legionærer op i fuldt udstyr, så man kunne blive fotograferet med dem.

Meget forståeligt er Coloseum en velegnet baggrundskulisse, når brudeparret skal foreviges, og der var indtil flere, mens vi var der. Fuldt ornat og mindre følge!

Det er åbenbart den måde italienerne ønsker at blive foreviget. I Sorento var fotografernes udhængsskabe fyldte med brudepar ved swimmingpool's, Vesuv i baggrunden. I Pompei brudepar i/ og ved Det mystiske hus.

Det var nu blevet frokosttid, så der blev foretaget pizza- og ølindkøb i en lille forretning, og vi gik over i parken bagved for at spise frokosten. Der skulle også være nogle "gamle" huse at se på, men de var nu under restaurering.

Her var der fredeligt og rart. Bortset fra en mor med en sød lille pige, var der nogle tossede italienerne med udisciplinerede hunde - og endnu flere brudepar

Pigerne, der virkede tyvagtige?

På turen herfra passerer vi Aurelius kældre og senere Præsidentpalæet, som ligger på en åben plads med statuer og flot udsigt ud over Rom

De fire fontæner på fire gadehjørner

Vi slutter af i parken ved hotellet. Der er masser af mennesker, for der er et eller andet folkeligt arrangement med tant og fjas og høttalere.

Man kan leje cykler

Mandag 9
Mandag morgen er det gråvejr. Og et kik ud af vinduet fortæller, at romerne betragter det med alvor: de har overtøj på - og er forsynet med paraplyer .

Heldigvis er vi advaret af vejrudsigten i TV. Og hvad er mere hensigtsmæssigt end at tage museer når det regner.

Vi starter med at vandre ad den underjordiske tunnel, der går fra den anden side af aden ved hotellet, og som udmunder ved foden af den spanske trappe. Så er man da i tørvejr sålænge. Bortset fra nogle få forretninger og tomme udstillingsvinduer er det indgangen til ent parkeringshus. og undergrund

beskidt og støvet

Det er paraplysælgernes dag!

Vi nærmer os Engelsborg langs Tiberen forbi Parlamentsbygningen

Engelsborg giver en mindelser fra Hohensalzburg: man kommer gennem en port, hvorefter selve vandringen op mod fæstningen begynder, og når man først er kommet ind er der et sindrigt system af gange, trapper og bygninger, så man skal følge med i, hvor man nu er, og hvad man mangler at se.

Den gamle fæstning er bygget af mursten og ikke nogen skønhedsåbenbaring. En del al lokalerne er museum og her er først og fremmest udsmykning og møbler.

Borgen har opbevaringskælder med ganske imponerende beholdere og køkkenfaciliteter.

På åbne gårdspladser er der opstillet gamle armbryst og kanoner med tilhørende stenkugler.

Man kan gå rundt på brystværnet og nyden udsigten over Tiberen og mod Peterskirken (muren der forbinder Engelsborg med Vatikanet), og vi er naturligvis også helt oppe ved Engelsborgs vartegn: *

Det er regnvejr og vi finder tilbage til Ponte Sisto (hvorfor ? aftale ? toilet ?)

Frokosten indtages på Piazza Fiori- B&B stående pizza, vi andre mere magelige siddende indendøre nydende en god, italiensk fadøl.

Den indre by: mange små forretninger

håndværkere Møbelpolstere, snedkere, ..

lukkede skodder

husnumre

bustur

Regnvejr er vel ingen hindring hvis man skal i katakomberne: de må da tilbyde tørvejr. Vi vil tage bussen, og den kan vi meget passende tage fra Largo Argentino. Vi får købt billetter, og ved at de skal stemples ved indstigning bag i bussen. Imidlertid må disse regler være suspenderet i regnvejr, for da vores bus endelig kommer må vi lade den første køre: dels var der ikke mere plads, dels var der efterhånden mange, der ventede på netop det busnummer.

Den næste bus var også en sardindåse, men ved at fordele os på flere døre (både indgang og udgang) kunne vi lige netop få røven med indenborde! Der var ganske enkelt ingen mulighed for at stemple billettter.

Det er såmænd ikke fordi vi skal så langt, for vi skal skifte ved Colosæum.

Der er mere plads i denne bus og det er en spændende tur langs bagsiden af Forum ?? gennem byport og ud på Via Appia.

Der er tre katakomber, som er åbne for publikum, og vi går efter *.

Vi får en guidet tur ned gennem gangene, og til vores store overraskelse er der ikke så meget som et skelet. Turen giver godt indtryk af gangsystemets omfang og dybde.

Mit indre billede af Via Appia må jeg erkende ikke svarer til den faktiske verden. Jeg troede at vejen var en oldtid vej og at man ville vade fra det ene munument eller tempel efter det andet. Men faktisk er vejen asfalteret og bruges, og det viser sig, at de fleste monumenter ligger noget fra vejen og også et stykke fra katakomberne. Det ser vi tydeligt da vi senere kører til lufthavnen.

Vejret er nu heller ikke rigtigt til at gå længere ture - slet ikke da vi ikke aner, hvor ofte der er busforbindelse.

ikke tid /lyst til at vandre længere ud for at tage de nærmeste gravmonumenter i øjesyn

regnvejr

Vejen hjem viser sig at gå langs bymuren et meget langt stykke. De er utroligt velbevaret, men der er kun offentlig adgang på et ganske lille stykke

Da vi stiger af bussen på vejen hjem, viser det sig, at vi atter kan se personer vandre rundt højere oppe på Colosæum.Det må undersøges.

Det viser sig, at der nu er adgang (mod betaling) til "1.sal", hvor der naturligvis er et bedre udblik over den flotte kompleks.

Tirsdag 10
Man skal tage sig i agt for den italienske siesta og museernes åbningstider. Vatikanmuseet har kun åbnet om formiddagen, så det står først på tirsdagens program.

Vi kommer naturligvis op mod Peterskirken ad den brede gade med lygtepælene, og forvandles til små prikker ved siden af de store søjler i arkaden rundt om pladsen.

Der skal lige sendes postkort fra Vatikanets postkontor, men så går turen til Vatikanmuseet. Nu er vi ikke længere alene

Kirkelig kunst

Det sixtinske kapel er nyrestaureret

statuer, kister, buster,

kortsalen

lukket:

etruskiske samling

Trafikken: Færdselsuheld

Peterskirken

Frokosten indkøbes ved en gadebod og fortæres under Peterspladsens arkade sammen med mange andre turister - og to munke.

Peterkirken er STOR

Andre kirker afmærket i gulvet

kapeller

skatkammer

kuppel

turen op -elevator og trapper 350 trapper på det sidste stykke

ensrettet må krumme sig efter kuplens yderside

udsigt over byen og ned i Vatikanets have med smukt figurklippede boksbum med bl. a det pavelige våben

hjemtur med indkøb af øl og vin

Onsdag 11
For at der kan blive plads til individuelle gøremål er onsdagen afsat til "fri manøvre".

Jeg vil gerne se Estruskermuseet, mens Ulla vil nyde vejret i den Zoologiske have. Begge ligger i Villa Borghese Parken, som vi slentrer igennem forbi statuer,

museum

sø med tempel

Etruskermuseet er placeret i en stor patriciervilla og er både velindrettet og alsidigt med mange gode effekter - men desværre er informationen kun på italiensk

Vi mødes ved museet, men må konstatere, at adgangen til parken herfra er lukket og der viser sig ikke flere muligheder for at komme op i parken for at nyde de øl, Ulla har købt.

Kortet viser endnu et grønt område, men det viser sig at være en del af marineministeret, så vi sniger os i stedet ind i parken ved Det filsosofiske akademi. Her er yderst fredeligt og både bænk og papirkurv, store bambus

Vi kommer bagvejen til Piazza del Popolo, passerer det lokale Mercato

Vi har talt om, at jeg måske skulle have en skindjakke, og en sådan finder vi på Corsoen

Vi tager hen på Campo dei Fiori, hvor vi får frokost, mens vi kan betragte de mange mennesker, der passerer pladsen. Markedet er ved at lukke, men der er hele tiden masser af mennesker. Oprydningen sker dels med koste, små skraldvogne som mekanisk tømmes over i "normale" skraldevogne. Stadeholderne transporterer de mest forbløffende opstablinger på tohjulede kærrer eller i de "mikro"-ladbiler, der er så praktiske i det indre Rom.

Jeg vil godt se nogle af de mest markante kirker, men til vores store overraskelse, så holder kirkerne også siesta og lukker mellem 13 og 16

På vej fra den lokale restaurant har vi flere gange passeret en lille skotøjsforretning med meget nydelige sko. Nu har Ulla lige chancen for at at få undersøgt, om det er noget. Der bliver prøvet flere både pæne og passende sko, men da de ikke tager Diners, udskydes beslutnigen. Det næste morgen er konklusionen, at det ikke er det der er mest brug for.

Da vi kommer tilbage til hotellet, går vi i parken, hvor vi sidder på en bænk og får skrevet nogle af de mange postkort, vi skal have af sted.

Der har været en artikel i Motor, som har berømmet Monte-kvarteret, som et spændende og uspoleret stykke Rom med gode lokale restauranter, så selv om det ligger helt inde ved Colosæum skal det prøves. Det er et gammelt beboelseskvarter, små gader, små forretninger, men egentlig ikke specielt stemningsfyldt i forhold til andre dele af byen. De to restauranter, der er anbefalet i artiklen er dels ikke åbnet endnu, dels ser de ikke specielt spændende ud - og der er ikke noget liv at betragte.

Derfor beslutter vi, at vi ligesågodt kan bruge tiden til at gå tilbage mod centrum og finde et sted at spise der.

Det bliver en lille hyggelig restaurant lige ved Piazza Navone. Et svensk sangkor sætter ekstra kolorit på aftnen ved med mellemrum at starte smukke sange.

På den måde kommer vi også til at opleve pladsen med dens aftenliv: masser af mennesker og livlig handel med T-shirts, tegninger, malerier, smykker osv.

Torsdag 12
Gesu-kirken

Maria Majore

I den gamle bydel er det overraskende pludselig at konstatrere at husnumrene er fortløbende: først den ene side, så den anden. Ja selv sløjfede døre var stadig nummereret. (Nye døre forsynet med A, B osv)

Alle vegne pjasker det med vand fra utallige fontæner. De er der fra simple "brandstandere" som f.eks. på Fiori-torvet, til badekar og flotte skulpturelle opsatse. Forbløffende nok er der tale om vand, der kan drikkes - koldt og velsmagende.

Romerne er absolut velklædte. Der er både kondisko og cowboybukser, men det er ikke det fremtrædende billede. Spadseredragter, jakker, højhælede sko, silkeslips, skindjakker. Et helt andet billede end på Strøget i København.

Italienske kvinder er naturligvis ikke kun Sofia Loren. De findes i alle afskygninger: små og spinkle, kraftige og glade, men næsten uanset alder fornemmer man, at de er sig selv bevidst med let knejsende nakke og kast med håret.

Hvad var forventningen til Rom: Først og fremmest det antikke Rom, Peterskirken, Vatikanet, italienske tyveknægte og støjende bilinferno. Hvad angår det sidste, så er der gennem de sidste fem år gennemført betydelige bil-restriktioner i de indre Rom. Det kræver ganske simpel specialtilladelse at køre i centrum - of det bliver kontrolleret af politiet ved de centrale indfaldsveje. Man kan derfor gå næsten uforstyrret i de smalle gader: kun scooterne, som der er mange af synes at have fastholdt rettigheden til at køre her. I øvrigt skal man blot vise en skonæse ved kantstenen, og trafikken stopper op!

Der er mange ensrettede gader, og gaderne er utroligt smalle (max 1 bil og én fodgænger). Tilsammen betyder det at trafikken ledes rundt om Roms centrum på gader, der fungerer som ringveje.

forretninger, gl. håndværk

SPQR på uniformer og brønddæksler mm (Senatus Populusque Romanus)

siesta

Arangeret bustur

Nemi - vulkansk sø

byen udsigt, de gamle der henter vamd ved byens brønd, jordbær

Ulla Kampmann

Italiensk mad demonstreres af hendes mand Fernando

en lidt træt Bente

Italiensk mad: pizza, spaghetti, penne, conelli?, capuciono, is, kalvekød

Vin overraskende gode "husets" vine. Vand til. I begyndelsen 2 flasker (som vi plejer), senere blot en enkelt

Problemer med el. stik. Ingen stikontakter Adapter fungerer ikke rigtigt

TV: snakkesaligt, studieværtinder i nedringet

ingen går med noget i baglommen

Fredag 13
Det er arrangeret således, at afrejsen til Sorrento foregår via lufthavnen. Det indebærer det meget praktiske, at nye rejsende fra Danmark, som skal starte i Sorrento kan samles op her - og man sparer en tur frem og tilbage til Rom.

På turen ud kører vi langs Via Appia og kan her se de mange gravmæler og vejtempler samt den ret velbevarende aquadukt.

Vi udnytter ventetden i lufthavnen med kortskrivning ved et springvand. Der er i øvrigt ingen formildende muligheder mht til faciliteter, cafetteria, saloner ell. lign. i lufthavnen, som er en kombination af militær- og charterlufthavn.

Det er en rar bus med god plads der herefter sætter turen mod Sorrento. Vi er kendte som røde klude på grund af indkvarteringsproblemerne, og allerede ved afgangen gør guiden opmærksom på, at vi nok skal få nogle rigtig gode værelser i Sorrento.

Da vi først har betalt vores motorvejsafgift gå turen sydpå langs Appeninerne og de grønne bjerge ligger hele tiden øst for os

grønt

Der er ikke ustyrlig meget trafik på motorvejen så det går kvikt til omkring Monte Casino-klostret, hvor der gøres ophold på en rasteplads med motorvejscafeteria.

Det er organiseret lidt anderledes, end vi plejer. Man beslutter sig for, hvad man vil have. Lærer det på italiensk, går til kassen bestiller og betaler, og kan derefter stille sig i kø med sin bon for at få det ønskede. Vi fik dog en bon til dækning for en drink, så skulle man ikke have andet slap man!

I øvrigt fungerede det ellers som et minimarked med fødevarer, drikkevarer, legetøj, osv.

Efter Napoli (som man kører uden om på motorvejen) nærmer vi os nu Sorrento-halvøen og der bliver bjergkørsel det sidste stykke

Der er mange steder ganske langt ned, lodret ned flere 100 meter til havet

appelsiner, net

værelset

vesuv

hotelhaven

telefonopkald

middag på torvet

Lørdag 14

fiskerne

hvem er vi så på hotellet

Byen ligger på en hylde

introduktion camilla

 

anden grundholdning hos befolkningen

 

den store havn?

 

forretninger

 

planlægningen til søndagsfesten

 

spisning på torvet

bilerne nedenfor hotellet

Søndag 15

trafikhavn hvorfra færgerne går til Capri, Napoli og ...

I anledning af vores besøg har man arrangeret en særlig katolsk fest, som kun finder sted hvert * år. Det er en samling af vel nærmest hvad vi kan sammenligne med vores menighedsråd. De kommer fra hele Italien (og nogle få andre katolske samfund) og vandrer ca 8 kilometer i procession. Hver by/sogn har sin del af proccessionen, der som oftest består af en eller flere, der holder bannere eller krucifikser, flot klædte kirkelige eller historisk udklædte efterfulgt af ens uniformerede private (menihedsrødder). I små sko, højhælede eller kondisko under de smukke dragter!

Vi fik en god plads op ad et reklameskilt som gjorde, at vi havde rygstød i de 3-4 timer vi stod i skyggen og så på optoget.

den første ureglementerede fredsaktivist med duen

KuKluxKlan- relikvier røgelseskar

De høje banneres konflikt med ledningsnettet

de stolte bærere, der kan bære med hage, albuer mm

Den ældre gejstlige der holder styr på det hele

 

masser af forskelligt politi der åbenbart var mere til stede for at blive set end for at gøre noget effektivt.

 

 

tribune ældre / hede !!!

messe - folk messer med

sangkor

optog

tur til pynten

italieneren der kan flere sprog når han kaprer kunder

den gode restaurant ?

Mandag 16
Den væsentligste årsag til at atge til Sorrento er naturligvis at Pompei ligger inden for rækkevidde

Da bussen ikke kan køre hen til vores hotel mødes vi på torvet

Turen langs kysten lang kø da de åbner

Det viser sig at blive feriens absolutte højdepunkt.

Ganske vist er det ruiner, men alligevel er mange af husene utroligt velbevarede med interieur og det hele.

Af de 66 ha er kun ca 40 udgravet

Den lokale guide skal med, men det er kun en formsag.

Det er klart, at man kun kan nå at se udvalgte områder, og det er stort set det nærmest indgangen

Hvad så vi?

gaderne sliddet trædestenene

rejseledsager forsvundet

Flotte lavamarker, smal vej

Vesuv

afspærret

færingen går med helt op

mange skolebørn

I morgen splitter vi op. Ulla har konstateret, at vores hotel har badeadgang til såvel strandbad som pool, jeg vil se de genstande der er udgravet i Pompei og som befinder sig i Napoli. B & B vil til Capri.

Ulla har set og fået godkendt en smart bikini på vores vej hjem til hotellet.

Spisning

Tirsdag 17
Napoli/ Capri/ swimmingpool

Det er ingen sag at tage toget fra Sorrento til Napoli. Som altid når man rejser med tog ser man ind i folks baghaver, hvor der dyrkes intensivt.

Griseri og forfald

man kan se havnen og nogle store, moderne kontor bygninger men ellers ikke højt byggeri

Stor station i Napoli hvorfra jeg tager toget et par stop med undergrunden, som nærmest ligner et dansk regionaltog.

Museet ligger i udkanten af byen i en gammel bygning, og rummer alle de ting, der er fundet ved udgravningerne af guld, sølv, smykker, mosaikker og vægmalerier.

Belært af museerne i Rom sikrede jeg mig en engelsk guide til samlingerne. Efter at have set en del flotte antikke skulpturer, passede guiden ikke rigtigt længere. Rum var nedlagt, under restaurering eller låst af. Der var dog et par sale med ting fra Pompei med våben og rustninger også flottere husgeråd, nogle eksempler på restaurering af vægmalerier - men ingen af de flotte mosaikker. Dyb skuffelse!

Der var en enkelt særudstilling og også overordnede sale om udgravningerne, men det blev unægtelig ikke den oplevelse, det var udset til at være, og taget i betragtning at jeg havde været på turistkontoret i Sorrento for at få verificeret, hvordan jeg skulle forholde mig, når jeg skulle på museet, var det skuffende, at jeg ikke var blevet "advaret".

Besøget fik således hurtigere ende end jeg havde regnet med, og da museet desuden lå langt fra såvel centrum som andre seværdigheder, tog jeg turen tilbage uden svinkeærinder.

Ulla skulle jo være ved pool'en, men jeg kunne godt nok ikke se hende fra hotellets tagterasse.

I receptionen får jeg at vide, at hun er gået, og jeg betaler min adgangsbillet, og forsynet med lekture om Pompei lægger jeg mig ved pool'en. Det viser sig at Ulla har været ude for at spise frokost og har forventet at se mig, når jeg kom tilbage, men vore veje er ganske enkelt krydsedes fordi jeg er kommet tilbage tidligere end vi begge havde regnet med.

Nu havde jeg jo forventet, at Ulla var dukket op i den smarte, røde bikini, men nej. Det var en helt anden. Nærigheden havde taget overhånd, da det viste sig at de to udsete tøjstykker skulle koste *. Billigere kunne gøre det!

Det er i øvrigt en stor og ganske fortræffelig pool, og turisterne er vist alle amerikanere og englændere.

På den sædvanlige slendretur til og fra middagen studeres forretningerne, og sørm'e om ikke man kan købe et par sundhedsandaler i rigtigt træ med læder og det hele for 40 kroner! Jeg har ganske vist lige fået mine de gamle renoveret, så de er så gode som ny, men det er jo rart at have sikret sig en reserve.

I en af de utallige vin& spiritusforretninger ser vi nogle ualmindelig smukke karafler. De viser sig at være mundblæste og hånddekorerede og i øvrigt at indeholde grappa, som er en spiritus lavet på drueresterne. Vi beundrer, får oplyst prisen, og går igen.

bælter

onsdag 18

Amalfikysten

smal, ensrettet vej for busser

positano

amalfi

ravello

spisning oppe /pianist

Torsdag 19
Torsdag morgen var vejret måske ikke lige til at ligge ved pool'en.

Jeg havde allerede på forhånd besluttet, at jeg ville til Pompei for at se noget af det, vi ikke så om , og Ulla beslutter at tage med.

Vi tager toget tidligt, så vi kan være der når der åbnes. Der er allerede en lang kø, da vi kommer.

Irriterende er det, at den brede kø ikke kan organiseret således, at pensionister kan stille op for sig selv til pensionistlugen. De får nemlig rabat mod forevisning af dokumentation (ikke kun her men alle museer), og der er mange pensionister i selskaberne

Nu har vi en bog med kort med, og har studeret det så meget, at vi ved, hvad vi vil prioritere, og en del kan vi jo springe over eller gense.

Oplevelsen bliver endnu større denne gang.

Hvad så vi så?

den flinke kustode, som lukker os ind til specialrundvisning på italinesk.

amfiteatret, sportsområdet, flotte huse, haver parker, vandanlæg, vægmalerier, mosaikker

Da vi er ved at være klar til at afslutte møder vi B&B ved cafeteriet, men de er først lige kommet.

Uden for til Casa mysteri flere brudepar

Ved 14-tiden er vi atter på stationen for at rejse tilbage

blæsevejr der hvirvler støvet op gennem gaderne

slutindkøb

Den sidste aften skal nydes også på det kulinariske område.

indendøre

forskellige retter - laang ventetid - men lækkert

karaffel

Fredag 20
Vi skal rigtig tidligt af sted

Kufferterne fragtes med en lille ladvogn

Busturen den samme vej tilbage, atter med stop ved et motorvejscafeteria

hjemkomsten har Flemming og Christian sørget for foregår på vanlig vis her med deltagelse af B & B, Ronni og Christina Carsten?