IMG_5360rz

I forbindelse med vores sydamerika-rejse i 2010 besÝgte vi PŚskeÝen

I 2014 gik turen til New Zealand med stopover i Bangkok pŚ vejen ud og i SydneypŚ vejen hjem.

Det blev til en lang turpŚ tre urgr i 2018

 

Waltzing Mathilda 25.1 -16.2.2018


 

 Vinterm√•nederne bryder jeg mig ikke om, s√• jeg vil hellere tilbringe tiden under lidt varmere himmelstr√łg.

Dertil kommer, at det godt må være fjerne rejsemål, for hvem ved, hvor længe jeg magter at tage de lange flyveture.

Myramar var på planen, men blev slettet, da der blev uroligheder der.

Godtnok bes√łgte vi Sidney i forbindelse med vores New Zealandstur, men da ville Ulla hjem, s√• det blev ved det.

Australien var derfor et godt emne, og Albatros kunne stille med en rundrejse, som dækkede ganske meget, så det blev rejsemålet.


 

 Vi er 21 p√• holdet, og jeg er den eneste single. I √łvrigt er det rejsevante mennesker, som kommer til aftalte tider, og som er meget gode til at tale sammen.

 Rejselederen Jonatan er herboende dansker.


 

Billeder kan ses her

http://jrishoej.jalbum.net/Waltzing%20Mathilda/


 

Naturen

Australien er jo ikke bare en nation, men ogs√• et kontinent. Det betyder store afstande og store klimatiske forskelle, fra det k√łlige Tasmanien til heden i det r√łde centrum ved Uluru (Ayers Rock).

Vejrm√¶ssigt har vi v√¶ret utroligt heldige med meget bl√• himmel og klart vejr, som har v√¶ret us√¶dvanligt for de steder, vi har v√¶ret. Generelt har der v√¶ret varmeb√łlge med mellem 30 og 40 grader, og solcreme faktor 50 er n√łdvendigt, hvis man ikke skal komme til at ligne en kogt krebs.

De 30 grader er til at håndtere, men 40 grader er meget varmt. Under alle omstændigheder skal der drikkes meget vand, ca 1 liter pr kilometer. Heldigvis kan man tappe vand fra hanerne, og på turen omkring Uluru, havde bussen en stor vandbeholder med isvand, der kunne tappes fra.


 

Generelt er meget af landskabet meget store vidder. Totalt flade str√¶kninger s√• langt √łjet r√¶kker, men vi har ogs√• k√łrt i bjerge, mange kilometer langs fyrretr√¶splantager, vinmarker, frugtplantager eller sukker√łr.

Der er meget skov med h√łje eukalyptustr√¶er. Det er et h√•rf√łrt tr√¶, som findes i mange arter, og som kan blive op til 70 m h√łje.

Vi har set tæt mangrove, meksikanske regntræer, afrikanske flammetræer og mange andre træer, med eller uden blomster og frugter.

Det er almindeligt, at der er en bræmme af træer og buske mellem vejen og markerne, så det er ikke altid nemt at få taget billeder af landskabet.

Sydp√• prikkes store arealer med tusindvis af f√•r, mens det l√¶ngere nordp√• er k√łerne, der er i flertal.

Og så er der enorme områder som bare ligger hen.

De dyrkede områder har ofte plantet læhegn af træer, i skel eller ude på arealet.


 

Og s√• er der alt vandet. Langs kysten, som f.eks. Great Ocean Road, med masser af udsigtsplatforme og sp√¶ndende sandstens klipper. Bugte, strande og mange adgangsveje med plads til at parkere. Vandet er bl√•t med skum p√• b√łlgerne, og ved fralandsvind er der flere steder, der er paradis for surfere.


 

Turister er der i m√¶ngder. Det er ikke mindst asiater, der pr√¶ger billedet, men ogs√• mange tyske og hollandske turister ‚Ä“ ja, selv en svensker traf vi i kl√łften ved Axx. Der rejses med mobilhome, med selskaber i busser, som naturligvis tr√¶nges p√• de samme rejsem√•l og p√• omtrent samme tidspunkter, og man kan s√•ledes komme til at f√łlges med en helt anden gruppe helt ind p√• samme hotel.


 

Byerne

Turen har jo bragt os til meget forskellige byer af forskellig st√łrrelse. F√¶lles for dem er, at de er planlagt gr√łnne, s√• der er plads til tr√¶er i gadebilledet, gr√łnne pletter og parker i et omfang, som man kun kan misunde.


 

Historien har gjort, at der er et stærkt islæt af engelsk arkitektur fra omkring århundredskiftet 1900, og heldigvis ser det ud som om man holder bygningerne i hævd, indeklemt mellem nyere bygninger eller genanvendt til andre formål.

Ikke mindst blev jeg imponeret af de mange beboelseshuse, der var forsynet med st√łbejerns s√łjler og gel√¶ndere, som fik tankerne til at flyve til New Orleans gamle kvarter.


 

Solen er stærk, og hvis ikke der er træer til at skygge, er det almindeligt, at der er en overdækning over fortovet foran forretningerne.


 

Af storbyerne gjorde Melbourne st√łrst indtryk. Antallet af parker som ligger som en ring uden om centrum er imponerende, og de bliver brugt til picknic, motion osv.

Men forretningskvarteret er ogs√• anderledes. Der er rigtig mange h√łjhuse, men her er der ikke to, der ligner hinanden. Arkitekterne har virkelig leget med konstruktion og udtryk i form og farve, s√• det ikke bare er glas og st√•l.


 

Australiernes interesse for sport ‚Ä“ ikke mindst cricket ‚Ä“ afspejler sig i masser at sportspladser og store sportsanl√¶g. Jeg synes ikke, jeg s√• helt s√• mange motionsl√łbere som sidst, men naturligvis var de der, trods varmen og i alle aldre. Det skrev jeg, inden vi kom til Cairns, hvor vi fra hotellet havde udsigt til et gr√łnt omr√•de, hvor der b√•de blev l√łbet og gjort holdgymnastik.


 

Flere byer har sporvogne, nogle steder genindf√łrt, nogle steder med gratis transport i centrum. Afstandene opfordrer til togdrift, og de godstog vi s√•, trak rigtig mange vogne.

Lastbiltrafik er der også meget af med store og lange trailere, hægtet sammen med 2-4 anhængere, så det er nogle lange vogntog.


 

Husene i villakvartererne ligger meget t√¶t, s√• t√¶t, at man d√•rligt kan g√• rundt om huset, som fylder n√¶sten hele grunden. De gamle huse er ikke meget store og ofte bygget af tr√¶, mens de nyere er blevet st√łrre og ofte af teglsten og med teglsten.

I Cairns er der flere orkaner og skybrud, så her anvender man ofte metalplader som tag, for ikke at få teglsten i hovedet, og her er ingen tagrender, da de alligevel ikke kan tage de store regnmængder.

Det er dyrt at k√łbe hus. Huspriserne omkring de store byer ligger hurtigt p√• $ 1 mio, og ligger huset med udsigt ‚Ä“ ofte bygget i to etager ‚Ä“ ja, s√• stiger prisen betydeligt.


 

Med alt den sol, ser man rigtig mange med solcellepaneler. Solceller anvendes også til gadebelysning, trafikinformation mm, men er efter Jonatans udsagn primært investeringer, som private foretager.

Der er ogs√• masser af vind og plads til at s√¶tte vindm√łller op, hvor der ingen naboer er. Det ser vi flere steder, men ikke i forventet omfang, og det siges, at der fortsat satses en del p√• kul.


 

Der sendes tusindvis af tons kul til Japan, ligesom der er et stort salg af mineraler til Kina. Vi har dog ikke været i områder, hvor vi har set de store åbne miner.


 

Folk er t√•lmodige og meget h√łflige ‚Ä“ og ligner man en, der har brug for hj√¶lp, kommer der straks assistance. Sproget er til at forst√•, selv om det har en australsk accent, og man har flere specielle udtryk som f.eks. aussie for australier, breakie for morgenmad osv.. Og s√• er de glade for forkortelser p√• alt muligt, noget man ikke mindst opdager ved at se p√• tv-nyhederne.


 


 

Trafikken

Bilparken er ikke overraskende ny, og mange bilm√¶rker er repr√¶senteret. Australiens eneste bilfabrik, Holden med et l√łvehoved (?) som m√¶rke, blev nedlagt i Geelong for f√• √•r siden, ligesom samlefabrikken for Ford er v√¶k.

Der k√łres ualmindeligt hensynsfuldt i forhold til danske forhold. Man er forudseende mht evt forhindringer, hj√¶lper hinanden. Cyklisterne har flere steder cykelstier, men er klemt af biltrafikken. Ofte er der afm√¶rket en parkeringslinie ind mod kantstenen, hvorp√• man s√• har tilf√łjet en afm√¶rket cykelsti inden bilerne. Men det er ikke vildt mange cyklister man ser. Bycykler findes dog i de store byer.

Fodg√¶ngerne er ikke jaget folk, men bilisterne stopper op, n√•r blot man g√łr mine af at ville passere gaden. Alle lysregulerede kryds (i de st√łrre byer) har signalstyring for fodg√¶ngere.

På motorveje og landeveje trækkes der til venstre, og tilsyneladende overholdes hastighedsbestemmelserne, så der er ikke mange overhalinger.


 

Man f√•r ikke meget for pengene her. Det er dyrt at spise, alkohol som k√łbes i specielle 'Bottle Shop' er s√¶rdeles dyrt, b√•de vin og spiritus. P√• restaurant koster en √łl eller et glas vin $8-9 (50 ‚Ä“ 60 dkr).


 

Historien

Man kommer ikke uden om historien set fra et europæisk indfaldsvinkel, når man finder et helt nyt område på verdenskortet.

Mange har været på vej: franskmænd, hollændere, portugisere, men mange landede steder, hvor de ikke kunne se meningen med at kolonisere. Det var vildmark, forkert klima osv.

Derfor bliver det s√• Captain James Cooks landgang ved Sydney, hvor han s√¶tter det engelske flag, der bliver afg√łrende.

Hidtil havde England sendt u√łnskede elementer til Amerika, men efter borgerkrigen kunne man godt bruge et nyt sted, og det blev s√• Australien. Det var naturligvis engl√¶ndere, men ogs√• en del irere, hvis navne stadig g√•r igen mange steder. Vi s√• i Tasmanien eksemplet p√• organiseringen og brutaliteten i Port Arthur, og South Australia er den eneste delstat, der kan prale af ikke at have haft straffefanger.


 

Derudover g√•r navnene p√• Flinders, der konstaterede, at man kunne sejle rundt om kontinentet og XXX, som kortlagde vejen til nordkysten, igen i historieb√łgerne og p√• utallige statuer.


 

Og godt nok opdagede de sejlende nationer Australien, men kontinentet var jo befolket ‚Ä“ m√•tte man jo konstatere.

Aboriginerne var nomadefolk og der var rigtig mange 'folk' eller 'lande' (vi ville kalde det stammer) med hver sit sprog og som levede op ad hinanden uden at blande sig.

Det bet√łd ikke, at man ikke kunne sl√•s med boomerang, spyd og k√łller, som ellers blev brugt til jagt og smalle skjolde, men kulturelt havde hver sine historier. Somme tider bredte de sig over flere folk, men man fortalte altid kun ens eget folks del af historien.

Kulturen er enest√•ende i sin tankegang, som vores buschauf√łr ved Uluru levendegjorde med sine historier og legender:

Aboroginerne tror p√• en skabelsestid, Tjurkurpa eller 'dreamtime', hvor alting blev skabt ‚Ä“ mennesker og dyr ‚Ä“ men med menneskelige tr√¶k. I legenderne kan personer blive til dyr eller omvendt. Det er fortid, nutid og fremtid for aboriginerne.

Deres forf√¶dre skabte naturen og kunne k√¶mpe, elske, hade osv. Deres forf√¶dre lavede lovene, og l√¶rte, hvordan man skal opf√łre sig og leve sammen.

Disse mærkelige væsner forlod jorden og satte sig tit et tegn som klippe eller træ, som dermed blev helligt.


 

Nomadelivet og klimaet har gjort, at ikke meget af den oprindelige kunst har overlevet. Malerier og kropsbemaling blev lavet til begivenheden.

Men noget findes dog udhugget i klipperne eller malet og beskyttet i huler.

Farverne var naturens: okker, kul, osv som blev knust og blandet med v√¶sker fra planter eller blod. Tegningerne blev p√•f√łrt med fingrene, evt. en pensel af tygget kvist, eller en sten. Endelig er der tegninger i sand, som kan fort√¶lle hele historier, og som har f√¶lles tegn, en s√ł f.eks. et antal ringe, som n√•r man kaster en sten i en vandpyt. Faktisk anvendte vores buschaff√łr den teknik, n√•r hun fortalte, og det gav mening at se hisorien udvikle sig som tegning. Men igen her skal tegningen kun eksistere i √łjeblikket, og derefter fjernes. Reelt er det kun den, der har lavet malingen, der kender den dybere baggrund for de anvendte symboler.

Kropsmaling h√łrer ceremonierne til. Man starter i god tid, og der synges for at hidkalde de gode √•nder. Farverne er de samme rundelementer, og figurerne har hver deres symbolske betydning.

Samme motivkreds anvendes på deres genstande: boomerranger, skjolde mm, sådan som vi så det i museernes samlinger.


 

Prikmaling er den man ser mest gengivet p√• malerier og alle de souvenirs, man kan k√łbe.


 

Legenderne krydres med henvisning til tegn i naturen: et klippe, der ligner et eller andet (f.eks. et slangehoved, en sprække i klippen eller lignende).


 

Nomadelivet indebærer, at man ikke samler til forråd. Derfor tæller de 'en, to, mange, for man har jo kun to hænder at bære med.

Man går ikke på jagt for sportens skyld, men for at få mad, og man dræber ikke mere, end man har brug for. Tilsvarende plukker og hugger man ikke mere af naturen, end man står og har brug for, og på den måde er der et fint samliv mellem mennesker og natur.


 


 

De hvide herskere gjorde, hvad de kunne for at udrydde dem, fratage dem deres jord osv, og det er f√łrst i 1972 (?), man anerkender dem som minoritet (!) og de f√•r deres eget flag-


 


 


 

25.- 26.01.2018 Rejsedage


 

Rejsedagen oprandt torsdag d.25, hvor jeg tog bus, S-tog og Metro til lufthavnen.

Det store ombygningsprojekt gjorde, at man m√•tte g√• udend√łrs til terminal 2. Alt var checket ind p√• maskine uden problemer.

Sikkerhedskontrollen var ogs√• effektiv, og senere fik jeg fik pr√łvet selvbetjeningspaskontrollen. Ogs√• den virkede, s√• nu kan man v√¶lge flere k√łer.


 

Egentlig ville jeg have pr√łvet, om mit nye Mastercard kunne give adgang til SAS-loungen, som ligger ved terminal 3, og jeg t√¶nkte ikke p√•, at det jo er i den f√¶lles toldfri zone, s√• det m√• pr√łves en anden gang.


 

Singapore Airlines stillede med et Boeing 777-300ER fly, som nyligt var opgraderet. Jeg havde fået vinduesplads på turen til Singapore, og der er faktisk rimelig benplads i den version.

Der var den sædvanlige gode betjening, underholdningssystemet var også opgraderet, og der var et godt udvalg.

Jeg fik læst et medbragt nummer af 'Time', og sad ellers med 3-årige Laurits og hans far. Behageligt selskab fra det jyske på vej til Sidney og fem uger i New Zealand.

Der var noget turbulens, da vi nærmede os Singapore, men ellers en fin tur.


 

Afgangen til Melbourne var heldigvis fra samme terminal. Der var dog tre timer til vi kunne gå gennem sikkerhedskontrollen, men de går jo også.


 

Atter stod der en nyrenoveret Boeing 777-300ER til r√•dighed, men nu var det absolut bageste r√¶kke i midten. Bortset fra at der er meget motorst√łj langt tilbage i flyet, var jo kun 5 timer, hvoraf en del dog var med kraftig turbulens.


 

Efter at have flyttet os 18.000 km over 10 tidszoner, n√•ede vi Melbourne ved 22-tiden ‚Ä“ varmt med lidt st√łvregn. Det var deres nationaldag, men vi kom for sent til festfyrv√¶rkeriet.


 

Hotellet er Bayview, hvad det sikkert har fra andre verdenshj√łrner end mit v√¶relse, som vender mod en stor kontorbygning. Men v√¶relset er fortrinligt, og ved midnatstid stillede jeg v√¶kkeuret til kl.7.


 


 

27.01.2018 Melbourne


 

Vi lægger ud med en byrundtur i bus.

Det er ikke nogen stor bus, og de k√łrer rundt med en lukket trailer til kufferter (hvis det skal bruges). Det betyder ogs√•, at det kan v√¶re vanskeligt at parkere under byturen, s√• byen m√• i h√łj grad beses og forklares fra bussen.

Jeg har bestemt mig for, i h√łjere grad at bruge videokameraet, hvilket dog har den bagdel, at flowet af stillbilleder bliver uensartet, indtil jeg kan klippe lidt i videoen.


 

Chauff√łren vil gerne tage os en tur omkring den lille s√ł t√¶t ved hotellet, dels fordi det giver anledning til at tale om australiernes sportsinteresse med mange flotte faciliteter, dels fordi vejen omkring s√łen bruges til at k√łre formel-1-l√łb, og de var i fuld gang med at ops√¶tte tilskuerpladser til l√łbet i marts.

S√łen bruges ogs√• til rosport, og der er sorte svaner og blish√łns, som indg√•r i billedet ind mod Melbournes skyline..


 

Turens forl√łb er sn√łrklet, men lige nu skal jeg have fat i billeder og kort, for at kunne berette om turen. Det kommer senere.

Da turen var forbi, blev de der √łnskede det sat af ved Victoria Market (alle stod af), og s√• var det op til hver enkelt at beslutte sine aktiviteter.

Jeg gik f√łrst p√• det store marked, som ikke bare er f√łdevarer, men ogs√• kan betjene turister med hvad som helst. Jeg koncentrerede mig om fisk, k√łd og delikatesser. Det s√• helt fantastisk ud.

S√• gik turen mod Melbourne Museum. L√łradg var det, jeg var pensionist, s√• jeg slap for at betale de 15 $. Helt moderne museum med mange sp√¶ndende samlinger og udstillinger. Det vender jeg ogs√• tilbage til.

Ved siden af museet ligger Royal Exhibition Hall, hvor der var udstilling af veteranbiler ‚Ä“ som dog ogs√• kunne v√¶re fornyet med uoriginale ting, f.eks. motorer. Jeg s√• kun de biler, som var udstillet p√• et afsp√¶rret omr√•de.

Jeg havde besluttet mig for at g√• tilbage til hotellet. Vandringen f√łrte mig gennem delvist kendt land, men udvidet med Chinatown, og bedre billeder suppleret med nye, end dem jeg havde taget fra bussen.

Det blev en lang tur hjem i varmen (35 grader), men de ca 4 km gennemf√łrte jeg med b√¶nkbes√łg og ¬Ĺ liter vand p√• 1 time og 50 minutter. Men s√• kunne jeg ogs√• vrides, og m√•tte i bad og skifte t√łj, inden vi tog til f√¶llesspisning p√• en fiskerestaurant p√• det yderste af en mole. (pingviner, taxi).

Maden var god, udsigten og solnedgangen flot.


 

Jeg var hjemme ved 23-tiden, hvor der skulle pakkes til morgendagen, og hvor Microsoft √łnskede at opdatere pc'en. Det tog uventede 1¬Ĺ time, s√• jeg kom bagud med det, jeg havde planlagt at lave.


 

28.01.2018 Hobart (Tasmanien)


 

Problemfri tur til lufthavnen og check-in på Virgin Australias Boeing 737-800.

Det er skyfrit solskinsvejr og ved 12-tiden efter en times flyvning, når vi Hobart.


 

Nu har vi f√•et en st√łrre bus til de n√¶ste par dage, og der g√łres ophold ved et lille sted med 'fish & chips'. Jeg bliver dog i bussen, da jeg ikke f√łler sult endnu.


 

Vi k√łrer mod Hobart, og f√•r det f√łrste overblik over byen fra en h√łjtliggende p-plads, Rosny, og hvor buschauff√łren introducerer os til byen. (Brohistorien)

Han beslutter at forts√¶tte med opstigningen til Mt. Wellington (1271 m), fordi i den h√łjde flytter temperaturen sig fra 35 til 20.

Vejen derop er bygget over et par √•r med hakke og skovl i 1934-37, og den bliver smallere og smallere, jo l√¶ngere man kommer op, og et par gange m√• bussen forts√¶tte for at vende og komme videre af den rigtige rute. Ved passage af biler ‚Ä“ og dem er der en del af ‚Ä“ m√• man helt uden for asfalten og lirke sig frem.

Omr√•det er fyldt med h√łje slanke eukalyptustr√¶er, som dog bliver mindre efterh√•nden, som vi kommer op i h√łjderne. De h√łjestbeliggende har r√łdderne plantet i en √łrken af store sten.


 

Vel oppe √•benbarer der sig endnu en flot udsigt over hele omr√•det, og vi er heldige at have sj√¶ldent godt vejr. Chauff√łren havde ikke set s√• godt vejr meget l√¶nge.

Det tager jo ikke lang tid at nyde den k√łlige luft og udsigten, s√• efter en halv times tid, g√•r det nedad igen, og denne gang igennem byen, hvor de enkelt bygninger f√•r et ord med p√• vejen, fiskerihavnen ligger mellem to pier med restauranter.

Husene er mest træhuse, i de fine kvarterer sindssygt dyre, og de ligger tæt op ad bjergskråningerne.


 

Efter prinsesse Mary er kommet til Danmark, er hun blevet en del af den danske turisme, p√• den fuldst√¶ndig tomme m√•de, at man k√łrer forbi den vej, hun boede p√•, hendes skole og universitet, hvor hun gik. Ak, ak.


 

Det har atter været en varm dag, så et bad er påkrævet, efter vi er checket ind på Travellodge Hotel.

Jeg får set på dagens billeder, så der kan blive lidt at se på, og konstaterer, at Microsoft bag min ryg har fjernet bl.a. mit videoredigeringsprogram (de har endda lavet en liste over, hvilke programmer de har fjernet).


 

Jeg ender op nede ved havnen og finder en plads på en fiskerestaurant, og ved 21-tiden er jeg tilbage og kan så se, om jeg ikke som lovet kan få noget sendt af sted i dag.


 

29.01.2018 Fort Arthur og 'den tasmanske djævel'


 

Vi v√•gner op til en overskyet dag. Vi skal k√łre mod Fort Arthur kl.8 med pakket kuffert. Det er 1¬Ĺ times k√łrsel, fordi man f√łrst skal et stykke nordp√•, for derefter at k√łre mod syd p√• den halv√ł, hvor Fort Arthur ligger.

Bortset fra det er det en smuk tur, hvor det g√•r op og ned i de lave bjerge, og vejen bugter sig, som bjergveje skal. Der er store vider med gr√¶s og enkeltst√•ende tr√¶er ‚Ä“ evt. l√¶hegn, og der er rigtig meget skov. T√¶t skov sine steder, og andre steder m√¶rket af tidligere skovbrande.

Der synes ikke at v√¶re meget opdyrket, men der er mange k√łer og endnu flere f√•r.


 

Der er den ene bugt efter hinanden, og endelig når man til den smalle dæmning, som var eneste vej til Fort Arthur.

Nu kan det s√• afsl√łres, at stedet var et f√¶ngsel, og at den smalle d√¶mning blev bevogtet af s√• mange l√¶nkehunde, at de kunne sp√¶rre hele vejen. Da fangerne gik med tunge fodl√¶nker, gav det ingen mening at fors√łge at sv√łmme udenom.

Stedet blev oprettet i 1830 som et stort skibsv√¶rft: tr√¶ var der nok af, og med et par hundrede soldater, nogle skibsbyggere og andre h√•ndv√¶rkere kunne man drive v√¶rftet billigt med forbrydere, som engl√¶nderne sejlede til dette √łde sted.


 

Ideen var at opdrage fangerne til at blive bedre mennesker, og man s√łrgede ogs√• for opbyggelig og praktisk undervisning, s√• de p√• et tidspunkt kunne vende tilbage og f√• et job.

Intentionen var god nok, men vejen dertil var ikke en dans på roser.


 

Oprindelig havde man forestillet sig, at anstalten skulle v√¶re selvforsynende, men vilk√•rene for at dyrke f.eks. korn til mel, var v√¶sentlig anderledes end i England: vejrliget var anderledes, varmere og t√łrrere, og det var andre arbejdsm√•neder i Tasmanien.

De f√łrste fanger kom dertil i 1833, ikke mindst fra England og Irland, og der skulle blot et stj√•let br√łd til for at g√łre sig fortjent til rejsen til rehabiliseringscentret.

De sidste fanger kom 1853, hvorefter stedet blev anvendt til gamle og åndssvage (efter opholdet).

Det hele lukkede i 1867, hvorefter det forfaldt. Noget blev revet ned og solgt, eller gik til i skovbrande, og tilbage var et lille samfund, som gerne ville være historien foruden.

Imidlertid tiltrak stedets historie turister, og omkring 1920 fungerede området som et museum, hvor nogle af bygningerne fungerede som hoteller mm.


 

Med til stedets historie h√łrer den tragiske h√¶ndelse 28.april 1996, da en mand sk√łd og dr√¶bte 35 mennesker med automatv√•ben rundt i omr√•det.


 

Der er et moderne 'visitor center' med et lille, men overbevisende udvalg af ting, som kan s√¶tte hverdagen i relief. Man skal tr√¶kke et spillekort, n√•r man f√•r sin billet, og det repr√¶senterer beretningen om en sk√¶bne fra opholdet. Jeg trak kl√łr dame, som viste sig at v√¶re kommandantens kone...


 

Der er en guidet tur p√• 40 minutter. Guiden er god og fort√¶ller tydeligt om enkelte bygninger og fangernes forf√¶rdelige forhold. For ikke at g√łre beretningen for lang, vil jeg placere noget af stoffet sammen med billederne og i et s√¶rligt afsnit.


 

Jeg bes√łgte kommand√łrens bolig, som stod med en del af det gamle indhold, inkl. fadebur osv.

St√łrrelsen er ikke stor i betragtning af de funktioner, huset skulle tjene til. Det er en af de bygningern, hvor man kunne leje sig ind i 1920'erne.

Guards Tower ligger h√łjt med overblik over omr√•det, og indkvarteringsbygningerne ligge bagved.

Man han egen vandforsyning, men vandet str√łmmede ikke s√• hurtigt, at det kunne drive vandtransporten, s√• de indsatte m√•tte betjene tr√¶dem√łllen i utallige timer.

Ind i mellem er der haver og parker, hvor officererne og deres (få) hustruer kunne slappe af og nyde livet.

Særlig grumt var 'the separate prison', som var den yderste afstrafning. Man startede med den nihalede kat, som efter bare fem slag ville have revet huden op og fået blodet til at flyde. Besvimede offeret inden hele straffen var leveret, blev slagene genoptaget, når vedkommende var kommet til sig selv.

Hvis intet andet fik fangen til at √¶ndre mening, gik turen til 'the separate prison', en rund bygning med et centrum, hvorfra man kunne overskue gangene. Cellerne var uden vinduer og lys, det var under straf forbudt at give lyd fra sig i tale eller fl√łjten. Man √¶ndrede bevidst tiderne for serveringen af m√•ltider, s√• den indsatte ikke kunne holde styr p√• tiden.

Mange endte psykologisk nedbrudte for ikke at sige åndssvage, men det havde man trods alt styr på, idet der var et 'hospital' og et 'asylum'.

Selve f√¶ngslet var startet som kornlager og kornm√łlle, og der var et bageri i den ene ende af bygningen. Men som sagt gik det ikke at dyrke egen korn. Bageriet blev, men den √łvrige del af bygningen blev ombygget til celler. Denne bygning er den mest medtagne, man alligevel kan man godt fornemme tids√•nden.

Der er en kirke, men den blev aldrig indviet, fordi der ikke var enighed mellem fangerne, om man kunne komme i en indviet kirke med en anden tro end ens egen.

Som erstatning blev der s√• indrettet et sted til b√łn i f√¶ngslet, hvor der i √łvrigt ogs√• var et stort bibliotek med fortrinsvis religi√łse og moralske b√łger. Man skulle jo opdrages!

Der er også nyere småbygninger af træ, f.eks. politistationen fra 1936.


 


 

Der indgik en kort sejltur til to sm√• √łer. Den ene det b√łrnef√¶ngsel, den anden en begravelses√ł, men da der ikke var nogen landgang, blev man jo ikke klogere, end man kunne l√¶se sig til.

Der var endnu en times tid til udvælge sig nogle bygninger, bl.a. kommandant Booths hus.


 

Anstalten er på WHO's verdensarvsliste.


 

Derefter var der afgang til 'Unzoo', et ægtepars projekt gennem fyrre år for at få en sygdomsfri stamme af den 'tamilske djævel', som eller er hårdt ramt af en meget smitsom byldepest.

Derudover fodres kænguruer og fugle i naturhaven.

Vi ser en lille dj√¶vel blive fodret med et stykke k√¶nguruk√łd, og k√¶nguruerne oplevede vi spise af h√•nden. Der var ogs√• vombat og store Barons g√¶s med gr√łnne n√¶b.

Det var spændende, men tog også nogen tid, fordi naturhaven er stor.


 

Som vi forlader stedet, begynder det at sm√•regne, og regnen tager til, mens vi k√łrer mod naturparken Freycinet. Skammeligt nok for det kunne have v√¶ret e rigtig flot tur med lidt sol og bl√• himmel.

Der er mange sm√•bjerge, der skal passeres ad snoede veje. Man k√łrer gennem adskillige store skovstr√¶kninger, men skyerne h√¶nger helt ned til 300 m, s√• der er ikke meget at se.

De sidste mange kilometer skal vi k√łre p√• kystvejen langs havet √łst for Tasmanien. Men det er gr√•t i gr√•t.

Vi skal bo på Freycinet Lodge, dvs i separate hytter spredt elegant i naturen.

Vi f√•r vores n√łgler, og kan begive os mod vores 'cabbin', mens kufferterne k√łres rundt p√• en truck.

Til min forbl√łffelse er der nogen, der har taget min hytte i brug. Jeg kan l√•se mig ind, se at der er udpakkede kufferter, men ingen mennesker, s√• jeg beslutter mig for at afvente leverancen af min kuffert.

Lidt panik afl√łses og hurtigt og professionel service: Man har f√•et givet mig et allerede benyttet logi og givet mig deres n√łgle nr. 2. F√•r n√łglen til den hytte jeg f√łrst var tilt√¶nkt, og s√• var den ikke l√¶ngere.


 

V√¶relserne var topmoderne -endog med jacussi ‚Ä“ og jeg havde de bedste intentioner om at arbejde p√• beretningen.Jeg spiste aftensmaden sammen et par samt guiden, og det havde v√¶ret en lang dag, da jeg n√•ede p√• v√¶relset ved 21-tiden, fik pakket det n√łdvendige ud ‚Ä“ og faldt hen til jeg v√•gnede en halv times tid efter og gik i seng.

Skaden var ikke så stor, da der alligevel ikke er wifi, så hytterne kan komme på internettet.


 

30.01.2018 Freycinet nationalpark og vinsmagning

D.et har regnet hele natten og vejret er gråt og regnfuldt, da vi tager af sted for at få noget motion og samtidig nyde udsigten ned overWineglass Bay.

Fremme ved startpunktet for vandringen bliver der givet to alternativer: 1¬Ĺ times vandring op og ned ad bjerget, eller en tur til Tourville fyrt√•rnet.

Jeg valgte sammen med seks andre fyrt√•rnsturen, prim√¶rt fordi det stadig regnede og der ikke var megen udsigt i gennem regndisen. Vores buschauff√łr Nick havde tilbudt at k√łre os og tage vandringen sammen med os.

Turen gik ad nogle bræddebelagte stier fæstet til klippesiden. Udsigten var hæderlig, og der var masser af planter at se på, som f.eks. den blomstrende 'Smoky teatree'.

Men efterhånden som vi vandrede, holdt det op med at regne, og det klarede op, så naturen kunne komme til sin ret.


 

På grund af geografien skulle vi tilbage et langt stykke ad den samme vej. For at få tiden til at passe med at kombinere frokost og vinsmagning, fordrev vi noget tid med at gå på stranden ved Colesbay.

En rund bugt med bred sandstrand, hvor man kunne dyppe t√¶erne eller bare nyde udsigten (bl.a. til en lodge hvor overnatningsprisen er 1800$, dvs ca 9000 dkr ‚Ä“ men s√• med egen kok osv).


 

Ved middagstid arriverede vi ved 'Devils Corner' (som vi havde passeret i g√•r). Det er den st√łrste ving√•rd i Tasmanien p√• 160 hektar.

Vinsmagningen omfatter fire vine, to hvide og to r√łde. Jeg havde forventet at f√• en engageret beretning om deres arbejde med vinen, men den var indskr√¶nket til at fort√¶lle, hvilken drue, der var anvendt, og selve serveringen var meget sparsommelig. Kvaliteten kan man altid diskutere.

Til gengæld var der i tilknytning til vineriet to madboder: en med pizzaer og en med fisk (jeg fik en rigtig god laksesalat).


 

Der er langt til vores overnatningsted, s√• der bliver d√łmt tisse- og 'str√¶kke-ben'-pause i en lille by Ross.

Umiddelbart ser den charmerende ud med gamle huse af kalkstenskvadrer eller træ. Men turen gennem hovedgaden var tankevækkende.

Der var et gammelt rådhus, hvor der udenfor var mindetavler - og en lille statue - for byens faldne i alle krigene.

Det store hotel var til salg, flere huse ligeledes, hvis de ikke var forladt og blev benyttet til udlejning med venlig selvbetjening. Bortset fra bageren var der et antal 'antikvitetehandlere' og nogle med lokalt fremstillede ting.

Det er svært at forestille sig, at byen har en fremtid foran sig.


 

S√• manglede vi det sidste n√łk af turen og ved 19-tiden kunne vi tr√¶de ind i hotel 'Grand Chancellor'. Launceston er en af Tasmaniens √¶ldste byer fra det f√łrste √•rti i 1800. Det afspejles i ganske mange gamle huse, som er bevaret. Der er nu ca 75.000 indbyggere.


 

Jeg får en lang sludder med Jonatan, inden vi gå på værelserne.

Og s√• er det med at f√• indhentet det fors√łmte mht beretning og billeder.


 

31.01.2018 Farvel til Tasmanien og gensyn med Melbourne


 

Så er der atter australsk blå himmel med hvide skyer, omend temperaturen nu er faldet til ca 20 grader.

Jeg har faktisk pakket, s√• jeg kan g√• en tur, inden vi skal k√łre kl.10.

Byparken ligger lige ved hotellet og var anbefalet, men den var lukket for offentligheden, fordi der skal være en festival kommende fredag. Derfor blev det i stedet til en runde i kvarteret.


 

Men det er en p√¶n by, og allerede da vi k√łrte igennem den i g√•r aftes, kunne man se, at der var bevaret rigtig mange huse fra 1800-tallet ‚Ä“ med udsmykning, altaner osv, og derudover flere velholdte fabriks- og lagerbygninger, hvoraf flere nu benyttes til  andre form√•l.

Nydeligt og charmerende, og rart at se, at man h√•ndh√¶ver historien i byen. Selv vores hotel fra 1989 er opf√łrt i gammel stil og interi√łr for at leve op til historien.

Vi skal f√łrst flyve herfra 14:50, s√• vi har meget tid, som rejselederen foresl√•r, vi skal bruge i en n√¶rliggende kl√łft, hvor floden South Esk River l√łber. Den l√łber senere sammen med North Esk River, men det er en anden historie.

Turen ligger udenfor programmet, men vores meget servicemindede chauff√łr har tilbudt at k√łre os til kl√łften,Launcestons Cataract Gorge.


 

For √łstrigsfarere ville man sige, at man har set mere imponerende kl√łfter b√•de med hensyn til kl√łftens bredde og fornemmelsen af brusende vand. Alligevel er denne bes√łget v√¶rd, og der er gode stier, hvor udsynet dog ofte sp√¶rres af tr√¶er og buske, men man f√•r r√łrt sig op og ned.

Det mest imponerende er klippesiderne med deres klippeblokke.

Vi tilbragte ca 2 timer i omr√•det, s√• man virkelig kunne udforske det, og vejret var til det: k√łligt, bl√¶sende, men med sol.


 

Således kunne vi tage afsked med Tasmanien med maner.

Det var atter Virgin Australia, der skulle flyve os tilbage til Melbourne (atter Boeing 737-800), hvor en bus ventede os.

Vi skal gennem byen midt i myldretiden, og selv om der er 4 eller 6 baner, s√• foreg√•r det i 'stop & go', s√• de ca 20 km tager 1¬Ĺ time.

Vi er tilbage til det tidligere hotel Bayview, og det g√łr det enklere at 'flytte ind'.

Jeg har opgivet at tage ind til centrum, og vil hellige mig at få gjort noget ved beretningen og billedteksterne, så jeg spiser godt i hotellets restaurant.


 


 

01.02.2018 The Great Ocean Road


 

Morgnen er flot, temperaturen næsten dansk sommer, og vækkeren lyder kl.6. Der skal pakkes kuffert og afgangen er sat til kl. 8.


 

Som s√¶dvanligt er alle parat i god tid, s√• vi kommer af sted p√• minutten med ny bus og ny chauff√łr, som vi skal have de n√¶ste dage.


 

Vi skal jo af sted midt i morgenmyldretiden, men jo heldigvis ud ad byen, for det er fire stænger jern, som de siger i trafikradioen, på vej mod centrum.


 

Vi skal sydp√• og derefter k√łre langs kysten mod vest hele dagen.

Efter nogen tid kommer vi til byen Geelong, som er en kedelig og meget lang industriby. Der k√łrer passagertog her, s√• nogen m√• jo pendle p√• den m√•de.


 

F√łrste stop p√• det der kaldes The Great Ocean Road er et surferparadis, Bell's Beach. Dog ikke i dag, hvor der er p√•landsvind, og s√• holder b√łlgerne ikke s√• l√¶nge. Der er dog et par stykker, der fors√łger sig.

Byen, hvor det hele ligesom begynder, hedder Torquay,

Vejen er p√• en gang en flot udsigtsvej, men ogs√• et slags minde om faldne fra 1.verdenskrig, idet den blev bygget af hjemvendte soldater, som dermed fik sig et job. Ganske vist med hakke, skovl og trilleb√łr og gennem √•rene 1922 ‚Ä“ 1932 (?), hvor det lykkedes at f√• lavet en 'hylde' hugget ud i bjergsiden. S√•ledes k√łrer man rent faktisk p√• kanten meget t√¶t p√• vandet, og den snoede vej, der f√łlger bjergsiderne, skal man ikke k√łre ud over, for der er stejlt og lang ned.


 

Vi kommer til porten, hvor man indviede vejen i sin tid, og så er det den rigtige 'Great Ocean Road'. Her er mindesmærke med at par arbejdere og et antal plaketter, som beretter historien.


 

Vi er fremme ved dagens slutm√•l, byen Warrnambool ved 19-tiden efter vi har beset en lang r√¶kke udsigtspunkter og flotte naturf√¶nomener best√•ende af havets og vejrligets bearbejdning af kalkstens- og sandtensklipperne, s√• der b√•de er grotter, monolitter ude i vandet (bl.a. de ber√łmte 12 apostle, som naturen dog har reduceret til 9).

Det er klart, at meget ligner hinanden ‚Ä“ og dog. Det er flot at se havets brusen hen over havbunden, som her ikke er sand, men klippegrund, og hvert sving giver en ny udsigt.

Jeg har stort set kun brugt videokameraet i dag, så man kan få et indtryk af havets kræfter.


 

Vi gjorde holdt et sted, hvor der er gode chancer for at se koalabj√łrne og papeg√łjer, og det holdt stik. Der var hele fire koalabj√łrne i fire forskellige tr√¶er. De sidder h√łjt oppe i eukalyptustr√¶erne, og bev√¶ger sig ikke meget. Men jeg tror nok, jeg fik noget fornuftig video. Der var m√¶ngder af farverige papeg√łjer, som ikke lod sig genere af mennesker, m√•ske n√¶rmere tv√¶rtimod.

Der er frokost i en lille turistet by, Appollo Bay, men hvor der ellers ikke er meget at komme efter.

Turen derfra tager lige et sving ind i landet gennem et spændende landskab med meget specielle små, afrundede bakker på den ene side af vejen, og den sædvanlige tætte skov på den anden.


 

Da videoen ikke er produceret, m√• detaljeringsgraden komme senere. Jeg har heldigvis et godt kort fra turistkontoret, hvor de mange udsigtspunkter er anf√łrt.


 

Fra vi forlader kystvejen kommer vi gennem landbrugsland, hvor f√•rene er afl√łst af k√łer, ja, rigtig mange, og flere steder er de ved at samles til aftenmalkning.

Ellers er det dominerende indtryk, at det er utroligt store og flade områder, som tilsyneladende bare ligger med græs. Læhegn er almindelige og pynter på landskabet, og der er næsten hele tiden bevoksning med træer og buske langs landevejen.


 

Motellet 'Mid City' er ok. Inden vi blev sat af, k√łrte vi lige en runde for at se p√• spisemuligheder. Det var ikke imponerende, for ikke at sige der var n√¶sten ikke noget, s√• da jeg havde f√•et en god suppe til frokost, bestemte jeg mig for at lave et par kopper kaffe.


 

Vi bor jo i vores kuffert i den her periode, s√• der er ingen grund til at pakke andet ud, end det man skal bruge til sit toilette ‚Ä“ og s√• opladning af diverse apparater.


 

I morgen forlader vi s√• staten Victoria for at k√łre ind i South Australia. Afgang 8:30.


 

02.02.2018 Endnu en naturdag


 

Vi starter i Warrnambool, hvor vi k√łrer til Flagstaff Hill, hvor der dels er kakaduer, dels Krupp-kanoner fra 1.verdenskrig, som peger ned over et stort parkomr√•de.


 

Lidt l√¶ngere ude for vi fort√¶llingen om, hvorledes man har reddet den mindste pingvinart fra udrydelse, ved at optr√¶ne to hyrdehunde til at passe p√• en koloni p√• en lille √ł, s√• r√¶vene ikke tager deres √¶g. Sp√¶ndende historie, og atter sp√¶ndende formationer i kalkklipperne.


 

Efter nogle f√• kilometer kommer vi frem til Tower Hill. Det er en udslukt vulkan, som nu er omdannet til naturreservat. I bunden p√• ca 6 km2 er der et par s√łer og desuden et sp√¶ndende dyreliv. Vi tilbringer ca 2 timer med at vandre og fotografere koalaer, emuer, smukke bl√• g√¶rdesmutter, slanger og en bl√•tunget lille √łgle.

Vejret var let overskyet, så det var rigtig fint.


 

Nu havde vi brugt nogen tid i krateret, så frokosten blev besluttet indtaget i den næste lille historiske by, Fort Fairy. Der er ganske rigtigt en del gamle bygninger inkl. en gammel anglikansk kirke. Hovedgaden er hurtigt overset, men der er dog en del forretninger.

Efter bes√łget i kirken finder jeg pub'en 'The Stump', hvor jeg f√•r en lille √łl (med lokale forretningers annoncer p√• glasset). Der sidder et par ved baren, men det bliver aldrig nogen god konversation, da han ikke er helt let at forst√•. Der er trods alt en del forkortelser og betegnelser, som ikke er fra den engelske ordbog.

Man kan slentre lidt rundt og imponeres af alleer af ældgamle grantræer og af den næsten ikke-eksisterende plads mellem husene. Alt er udnyttet, så der er ingen have, og garagen inddraget til bolig.


 

Vi skulle have spist frokost i Portland, som vi nu bare k√łrer igennem, dog s√• vi f√•r et indtryk af havnen og stemningen i byen.


 

P√• den videre fart passerer vi den f√łrste vindm√łllepark i Australien (og senere nummer 2 ved Cape Bridgewater. Havet ligger knaldbl√•t og de sidste 50 meter ind til stranden kommer b√łlgerne med skum p√• toppen.


 

Nogle få kilometer defra er to seværdheder: den forstenede skov og 'blowholes'.

Den forstenede skov viser sig at v√¶re et falsum. Det er ikke forstenet tr√¶, men med lidt god vilje og fantasi ser en del af erosionen ud som udhulede stammer og eroderede r√łdder. Men en  sp√¶ndende oplevelse er det alligevel at se, hvad erosionen kan g√łre.


 

Meget bedre gik det ikke ved 'blowholes'. Blowholes er det f√¶nomen, der opst√•r n√•r vulkanske lag eroderes til forskel fra den basalt, der ogs√• er i klipperne. Det betyder, at der opst√•r huller, hvor b√łlgerne presses igennem hullerne og dermed kommer til at ligne hvalbl√•s. Om det var vinden eller tidevandet, der gjorde det, s√• var det ikke helt enkelt at skelne 'bl√•sen' fra b√łlgernes br√¶nding mod klipperne.

Om det var for at tr√łste os vides ikke, men Jonatan hentede et par flasker boblevand, som vi drak p√• udsigtsplatformen, og chauff√łren tog et gruppebillede.


 

Så var klokken ved at blive mange, og vi skal frem tilMount Gambier, hvor vi skal overnatte.


 

Det er stadig nogle enorme, flade arealer, der ligger hen, hvis ikke der er k√łer eller f√• p√• dem.

Mere forbl√łffende var det at k√łre 20-30 km gennem fyrretr√¶splantager. Disse fyrretr√¶er bruges kun den halve tid til at blive modne til hugst. De st√•r t√¶t, og man har maskiner til at 'studse' dem, s√• de ikke fylder for meget.

De står i store sektioner af jævnaldrende træer, og indimellem er der så store arealer, hvor alt er hugget ned.


 

Vi passerer gr√¶nsen til Soutn Australia, alt frugt er blevet fort√¶ret i l√łbet af dagen, da det ikke m√• indf√łres. Det er dog selvkontrol at f√• evt. rester smidt i nogle beholdere de n√¶ste kilometer.

Urene stilles ¬Ĺ time tilbage, da vi er kommet ind i en ny tidszone.


 

Inden vi bliver sat af ved motellet, runder vi lige et 'Sinkhole', et fænomen der opstår når limsten nedbrydes og til sidst kollapser i et stort hul. Her var det 'Umperstone sinkhole' (opkaldt efter en person), som er ganske dyb og fremstår som beplantet. Det er med bl.a. hortensia, vedbend mm, som ikke er possum'ens favoritspiser. Den havde tidligere spist, hvad der var blevet plantet.

Heldet var med os: der lå en possum på en klippehylde, så den blev fotograferet og krydset af på listen over forventede dyr.


 

Der er arrangeret fællesspisning, fordi der er flere kilometer ind til byen.


 

De mange indtryk, man f√•r hver dag medf√łrer en naturlig tr√¶thed, og indimellem sp√łrgsm√•let: hvad oplevede vi i dag.


 

03.02.2018 Bustur uden h√łjdepunkter


 

Solen skinner fra en skyfri himmel, da vi skal af sted.


 

I f√łrste omgang skal vi blot i byens udkant, hvor vi skal opleve The Blue Lake. Det er et vulkankrater, som udm√¶rker sig ved at skifte farve to gange om √•ret.

P√• dette tidspunkt er den safirbl√•. Man siger, at det skyldes partikler af kalciumbicarbonat, som dannes fra kalkstenene ‚Ä“ og s√• m√•ske lyset.

Vi går 2-3 km, da bussen ikke kan parkere hvor som helst, så morgenmaden falder på plads.


 

S√łen er ca 70 m dyb, og er samtidig byens vandforsyning, hvilket naturligvis indeb√¶rer en risiko, da vandspejlet er sunket ca. 10 m over de sidste √•r.

Der er andre s√łer i omr√•det, ligesom man kan se andre vulkaner i horisonten.


 

Det blev dagens h√łjdepunkt, da vi skal flyttes ca 450 km til hovedstaden i South Australia, Adelaide, og det giver ikke meget tid til svinke√¶rinder.


 

Men landskabet er v√¶rd at iagttage. Atter i dag k√łrer vi mange kilometer langs store fyrret√¶splantager i alle aldre.

I mellemtiden er vi kommet til delstatens vinomr√•de, og her er vinmarker i et omfang, jeg aldrig har set tilsvarende, og den ene ving√•rd afl√łser den anden.

Vinplanterne kan yde til de bliver ca 80 √•r. Nye planter skal bruge tre √•r, inden de b√¶rer ‚Ä“ og de nye planter plukkes ikke. Efter fem √•r kan druernes plukkes. Det sker med maskine, som ryster vinstokkene. Det er ligeledes maskiner, der besk√¶rer dem.


 

For enden af r√¶kkerne er ofte plantet roser: f√•r de ut√łj, er der grund til at v√¶re p√• vagt.


 

Et meget langt stykke f√łlges landevejen med jernbanen og en r√łrledning, der f√łrer vand fra Murray-floden til det t√łrre indland.


 

Der har jo v√¶ret havbund her, hvilket man s√• f.eks, kan se, da vi passerer to s√łer, hvor man tydeligt kan se det hvide salt, som bliver liggende.


 

Der er store vider s√• langt √łjet r√¶kker afl√łst af lange bakker med kl√łfter, og forbl√łffende nok er der ofte stor forskel p√• landskabet p√• hver sin side af landevejen


 

Murray-floden passeres.


 

Jeg har ikke videoen til at st√łtte mig til, s√• her kommer givet mere tekst senere.


 

Tissepause ved kunstneriske bemalinger p√• silo ‚Ä“ og v√¶gmosaikker ‚Ä“ begge dele for at f√• noget til at ske i det lille samfund Coonalpyn.


 

Hahndorf er et lille samfund af forfulgte protestanter fra Preussen, som kom hertil fra Altona med det gode skib 'Zebra' med kaptajn Hahn. Han var åbenbart en god kaptajn, som tog sig tid til at tale med de 240 personer under den lange rejse. De arriverede i 1838, og året efter var der indgået en aftale om fordeling af jord, og Hahndorf var en realitet.

Det er det sidste spor af den tyske immigration, men bortset fra navne og muligheden for tyske retter og √łl, kunne det v√¶re en hvilket som helst anden lille by med masser af forretninger og spisesteder. De lovede bindingsv√¶rkshuse fandt vi i hvert fald ikke.


 

Kort orienteringstur i Adelaide ved ankomsten og check-in i Sage Hotel.


 

Der har kun (!) været omkring 33 grader i dag.


 

04.02.2018 Museum og vingård


 

Jeg har v√¶relse med altan mod √łst, og tidligt st√•r solen op over en fjern bjergkam. Ikke en sky p√• himlen.

Adelaide har omkring 1.3 mio indbyggere, og byen er bygget op i kvadrater, og hele centrum er omringet af store, gr√łnne parker med blomster, b√¶nke, borde og rigeligt med affaldsbeholdere, s√• her er p√¶nt og rent.

Det har så været generelt, at der ikke er langt mellem affaldsbeholdere, hvad enten de er store for alt affald eller plastbeholdere for opdeling af affaldet. Og folk bruger dem, så det er meget lidt affald man ser henkastet.


 

Formiddagen til 13:30 er til fri disposition, og jeg beslutter mig for at gå op gennem King Williams Street. Her er der stadig levn fra 1800-tallet i form af huse i umiskendelig engelsk stil.

Det g√¶lder ogs√• kirken, som dog undgik mit bes√łg, da der var velbes√łgt s√łndagsgudstjeneste, og det gamle posthus med det karakteristiske klokket√•rn.

P√• North Terrace er alle de gamle, institionelle bygninger samlet fra parlamentet, guvern√łrens hus, statsbiblioteket, South Australia Museum og Art Gallery.

P√• vejen er der statuer af landets ber√łmtheder, mindesm√¶rker for b√•de krigene i Sydafrika og 1.verdenskrig.

Flere mere ber√łmtheder h√¶dres med sm√• buster i det gr√łnne omr√•de foran bygningerne, ligesom der er lavet en 'walk of fame' med nedlagte plader med navn og indsats. Folk man aldrig har h√łrt om.


 

'Tandanya' med aborigional kultur er desv√¶rre lukket, men South Australian Museum viser sig at v√¶re et godt alternativ med to store gallerier, som redeg√łr for deres kultur gennem en imponerende samling af genstande med tilh√łrende forklaringer.

Jeg nåede også et meget spændende galleri med genstande fra Oceanien, som vi jo normalt ikke har fokus på.

Der fik man hurtigt to timer til at gå, og flere andre fra holdet var også forbi.


 

Opaler er en af områdets sten, og det præger smykkeforretningerne. I en af dem er i kælderplan. en lille udstilling, som illustrerer grubearbejdet, og hvorledes skallerne under pres er blevet til de blå opaler. Ikke stort, men informativ.


 

Sporvognen k√łrer lige udenfor, og her i centrum er det gratis at k√łre de fire stoppesteder vi skal.


 

Pr√¶cis 13:30 k√łrer bussen mod Penfold ving√•rden, som efterh√•nden ligger inde i byen. Det betyder ogs√•, at der kun er 12 acrse vinmarker lige ved produktionen, mens de √łvrige 12.500 acres er fordelt ikke blot i omr√•det (Barossa Valley), men ogs√• i andre delstater.

Vi f√•r en god rundvisning i de gamle lokaler fra slutningen af 1800-tallet. Man var startet med at lave Tawny (de m√• ikke kalde det portvin), men laver nu alle de g√¶ngse slags hvide og r√łde vine med v√¶gten lagt p√• shiraz-druen.

Vinsmagningen var god og rigelig, og det er egentlig utroligt, hvorledes de samme druer kan komme til at smage så forskelligt.


 

I det gode vejr k√łrer chauff√łren os op til udsigtspunktet Mt. Lofty, hvorfra der fra de ca 700 m er en udsigt ud over hele Adelaide-omr√•det.


 

Klokken er nu henad 16, og opstemt af vinen og det gode vejr, besluttes det at lave picnic i den nærliggende Veal-park kl.19.

Med undtagelse af et enkelt par deltager alle efter at have k√łbt ind i supermarkedet og en 'bottle shop' (man kan ikke k√łbe alkohol i supermarkeder).

Her mellem √¶nde, √¶llinger og australske ibis sl√•r vi os ned, spiser og sk√•ler hyggeligt, mens m√łrket stille s√¶nker sig, og ved 22-tiden pakkes der sammen efter en hyggelig aften.


 

Jeg får ordnet dagens billeder, og mit album på nettet er nu næsten tilbage i komplet stand, og mangler 'kun' tekstning til nogle af dagene.

Jeg opgiver at f√• lavet dagens afsnit af beretningen, og falder hurtigt i s√łvn.


 

05.02.2018 Midt i Australien


 

I dag skal vi så flyve videre til Alice Springs på vejen til Ayers Rock.

Vi har fået lov til at vente med at checke ud til 11:30, så det giver tid til at slappe af ved pool'en eller få udfyldt nogle af de huller, der stadig er efterladt i min rejseberetning.


 

Flyveturen varer ca 2 timer. Det er det samme som en tur til London, og det er kun til midten i kontinentet. Det er atter Virgin Australia med en Boeing 737-800.

Vi bliver m√łdt af en kvindelig buschauff√łr, og s√• g√•r det straks til den gamle telegrafstation, som blev bygget p√• to √•r 1870-72.

Alice Springs ligger midt mellem Adelaide og Darwin, dvs ca 1500 km til hver, s√• det var en bedrift at bygge her i √łdemarken. Fra Darwin blev man koblet til et undervandskabel til Indonesien, s√• meddelelser nu kunne komme hurtigt til og fra London.


 

De gamle bygninger er bevaret med en del interi√łr og brugsgenstande. Det f√łrste, der m√łder en er stationslederen hus. Som officiel person klarede han ud over telegrafien, postkontoret, var dommer, solgte levnedsmidler til forbipasserende og virkede ogs√• som akutl√¶ge.

Afstandene var lange, og der måtte bygges relæstationer til at forstærke signalet undervejs.

En af bygningerne var ganske enkelt til samlingen af batterier, s√• der altid var str√łm p√• stationen.

Vejret rapporteres herfra ved afl√¶sning hver fjerde time af termometer, barometer og vindstyrke, Selv fordampningen blev meddelt ‚Ä“ m√•lt ved m√•ling af to vandfyldte beholdere inde i hinanden, hvor den ene vil synke.

Der er smed ‚Ä“ der er heste, der skal skoes og redskaber og hjul, der skal repareres. Der bygges sadler ‚Ä“ ogs√• til kameler.


 

Telegraflinien blev bygget bl.a. af afghanere, som ogs√• havde bygget jernbanelinien, og til form√•l havde importeret kameler til at b√¶re byggematerialerne. Da arbejdet var f√¶rdigt, slap man kamelerne ud i det fri med det resultat, at Australien med sine ca 300.000 dyr har det st√łrste antal kameler, og endda s√¶lger til de arabiske lande.


 

Vi ser sm√• k√¶nguruer, √łrne, store gr√łnne papeg√łjer. Man bliver forv√¶nt.


 

P√• vejen tilbage k√łrer vi op p√• et udkigspunkt, hvor man har sat et ANZAC-monument for de mange australske soldater, der har k√¶mpet Englands sag fra Boerkrigen til verdenskrigene og de senere krige i √łsten.

Alice Springs er ikke stor. De ca 25.000 indbyggere bor koncentreret med √łrknen uden for d√łren.

Der er lave bjerge og r√łd jord fra den oxyderede jern i jorden.


 

Vi flytter ind p√• Doubletree by Hilton. Nydeligt hotel, gode v√¶relser med altan beliggende ca 1¬Ĺ km fra centrum. Desv√¶rre er det ikke sikkert at g√• til byen efter m√łrkets frembrud, s√• jeg bliver p√• hotellet og spiser der.


 

06.02.2018 Hjælp til udkanten


 

Det er jo hyggeligt at blive m√łdt med en morgenhilsen fra en helt udspilet p√•fugl.

Jeg spiste morgenmaden lidt i 7, hvor tr√¶ngslen endnu ikke var blevet for stor, og s√• var det ud ad d√łren, for at nuppe endnu 450 km landevej.


 

Men f√łrst skulle vi bes√łge School of the Air og Royal Flying Doctor Service, som begge er knyttet til Alice Springs.

For nemheds skyld starter jeg med Royal Flying Doctor Service, som er den √¶ldste fra en sp√¶d start i 1928. En medicinstuderende med interesse for naviation, foreslog at man skulle benytte fly for at kunne betjene de mange hundrede tusinde i √łde omr√•der.

Den egentlige tovholder var præsten Flinch (som er afbildet på 20-dollarsedlen), og i dag råder man over 70 moderne fly, egne piloter, læger og sygeplejersker.

Det oprindelige område, der blev dækket havde en radius på 800 km fra Alice Springs, men i dag dækker servicen hele Australien fra 21 baser.

Der var en fin introduktion og derefter en b√•de indholdsm√¶ssig og teknisk udf√łrt film med anvendelse af 3D. Imponerende. N√•r jeg f√•r l√¶st mere p√• lektien, vil afsnittet blive udvidet.


 

Det var med inspiration fra RFDS' anvendelse af radioen til at kontakte patienter, hvor almindelige services ikke er tilg√¶ngelige, der fik Adelaide Miethke til at stille forslaget om School of the Air. Den startede i 1951 og helt frem til 2005 benyttede man radioforbindelsen suppleret med undervisningsbogpakker til de mange b√łrn ude p√• landet. Man skal bo mere end 50 km fra en skole for at blive optaget.

Vi fik en interessant introduktion, men mest imponerende var det at opleve den faktiske undervisning fra det ene af tre studier. Internettet har alle de tekniske muligheder for god kommunikation med billede, og både lærer og elev kan se opgaven og blive rettet.

Projektet forudsætter, at der er en tudor i hjemmet i skoletiden 08:30 til 15, som oftest en mor.


 

Også dette afsnit vil blive suppleret senere.


 

Næste stop var en kamelfarm, hvor Jonatan påtog sig at tage turen på en enpuklet kamel.

Her var historien om de mange vilde kameler, der nu er i naturen, og som ikke er enkle at indfange.

Ejeren havde en imponerende samling af vinderpokaler fra kamelv√¶ddel√łb.


 

De 450 kilometer var et meget ensformigt landskab. Stort set fladt med lav bevoksning, afbrudt af småbjerge og bakker

Chauff√łren m√•tte bremse op for ikke at ramme en meget stor √łrn, der var g√•et i gang med en overk√łrt k√¶nguru, som hun derefter fjernede fra k√łrebanen.


 

Der har været 37 grader i dag, som vi jo kun delvist har bemærket, da vi det meste af tiden har siddet i en bus ned airconditionering.


 

Vi indkvarteres i Ayers Rock Resort i Yulara, som ligger lige uden for nationalparken. Det er en samlet bebyggelse af enkeltstående hytter fordel på flere foskellige hoteller. Vores hedder 'Outback pioneer hotel'.

K√łlesystemet p√• mit v√¶relse fungerer ikke, s√• der er ca. 28 grader, s√• jeg beh√łver ingen dyne i nat. (Det viser sig ikke at v√¶re helt rigtigt, men systemet har problemer med at k√łle ned fra de h√łje temperaturer, s√• om morgen er det til at holde ud).


 

Jeg v√¶lger restauranten fra, for i stedet at benytte mig af et stort, f√¶lles spiseomr√•de, hvor man kan k√łbe k√łd eller p√łlser, og s√• selv grille det p√• en af mange 's√¶rdeles varme grill ‚Ä“ b√•de til k√łd og til gr√łntsager, som man henter i en salatbar. Og det er der rigtig mange, der benytter sig af.

Der er levende musik, og et meget internationalt publikum


 

Den bliver lidt kort, da vi bliver vækket 04:45 for ikke at være de sidste, der skal se solen stå op over Ayers Rock.


 


 

07.02.2018 Uluru og Kata Tjuta nationalparker


 


 

Vi skal opleve Uluru (tidligere Ayers Rock) ved solopgang. Bussen kommer pr√¶cist, og mens det lysner i horisonten, kommer vi som f√łrste bus til udsigtsplatformen, s√• vi f√•r alle plads p√• f√łrste parket, hvor der er et gel√¶nder at st√łtte sig til, mens vi venter.

Vi skal ikke se solen st√• op overUluru, men derimod se dens oxyderede overflade r√łdme efterh√•nden, som solen st√•r op.

Da tidspunktet nærmer sig kommer busserne som en lang karavane, men faktisk er udsigtsplatformen beregnet til at tage ganske mange mennesker, så der er plads til alle.


 

Hele processen varer vel ca 20 minutter, hvorefter vi k√łrer videre for at vandre omkring Uluru.

Det er buschauff√łren, der indf√łrer os i aboriginal historie og tankegang gennem √¶ldgamle fort√¶llinger, som netop illustrerer denne tankegang.


 

De 4 hovedpunkter


 

Hun er rigtig god til at give historierne liv, som afspejles i Ulurus klippeformationer, som man p√• vanlig vis kan fortolke som slangehoveder, drab og forvandling i kl√łfter og vandfald.


 

Historier kulturforståelse


 

Vi oplever Uluru med det, de kalder 'extreme heat' på 40 grader, men for ikke længe siden har det faktisk regnet, og 80% af regnen kommer ned fra bjerget som vandfald, som ses som sorte spor i form af alger og lav. Og der er langt til toppen (ca 350 m), og nogle steder vil vandet falde i kaskader på grund af afsatser i klippen.

Vandet samles i sm√• s√łer, og der er b√•de fr√łer og andre dyr, der nyder godt af det rene vand. Men man kan ogs√• se p√• bevoksningen, at den nylig har f√•et tilf√łrt v√¶de, og dermed er gr√łnnere end s√¶dvanligt.


 

Jeg havde h√•bet at se en hule med malerier, og det f√•r vi sammen med en fort√¶lling om aboriginernes symbolanvendelse (f.eks. en en s√ł illustreret med ringe (i vandet)) og brug af farver, bl.a. okker, som ogs√• var en handelsenhed.


 

Nogle beskyttende 'huler' er til henholdsvis kvindearbejde og m√¶nds opgaver, og det svarer til en n√łje opdelt verden, hvor opgaverne er fordelt, og man ikke skal blande i hinandens omr√•der.


 

Bortset fra at klippen jo betragtes som hellig og en ny lov vil forbyde folk at klatre p√• den, er der flere steder, hvor man ikke m√• fotografere. Det g√¶lder ogs√• aboriginals, bl.a. fordi man er bange for senere at kunne se afd√łde figurere p√• billeder eller film.


 

Formiddagen sluttes af med et bes√łg i Cultural center. Her er fotoforbud af bygning og forretninger.

Her er film introduktion om Uluru og korte beskrivelser af de folk, der bor omkring i området,

Der er en forretning, hvor man kan se kunstnerne male deres karakterisiske punktt maleri, som fortæller en mere avanceret fortælling, end vi lige forstår.

Derfor er det rigtig god id√©, at jeg ved k√łbet af et maleri af Cecilia Yakiti, som bor ind i naturparken, med i pakken f√•r historien fortalt.

Ud over malerier er der meget udsk√•ret i tr√¶: √łgler, slanger osv.


 

Vi bliver k√łrt tilbage ved 11-tiden og sat af ved den centrale plads i gruppen af spredte hoteller.

Her skal der k√łbes ind, a√• vi kan 'picknicke' til aften.

Heden er ulidelig, og det er med at holde sig p√• v√¶relset indtil klokken 15, Der forts√¶ttes til Kata Tjuta nationalparken, hvor oplevelserne forts√¶ttes men en vandring tilWalpa Gorge ‚Ä“ konglomorater ‚Ä“ kl√łft med gr√łnt.


 

Man g√•r ca √©n kilometer pr liter vand, og turen til platformen i den anden ende af kl√łften er angivet til en time ‚Ä“ frem og tilbage.

Jeg begiver mig optimistisk af sted, men kan ikke holde gruppens tempo, og efter af have g√•et en halv time, og kunnet danne mig et indtryk af kl√łften, vender jeg om, s√•ledes at det vil passe med gruppens tilbagekomst. Det g√łr det, og jeg kan tr√łste mig med, at jeg ikke er g√•et glip af noget. Det skal tilf√łjes, at jeg ikke var den eneste, der opgav, men dog ikke p√• forh√•nd.


 

Sidste udflugtspunkt var udsigtsplatformen ved Dune Viewing med en fin udsigt over hele striben af de 36 'ansiger', som er de bjergformationer, man ser og ikke, som jeg troede, enkeltst√•ende 's√łjler'.


 

Derfra bliver der k√łrt direkte til pladsen, hvor vi skal se solen g√• ned, og farve Uluru r√łd. Her m√łder os et d√¶kket bord med champagneglas, 'bobler' og snack.

Bussen har klapstole med, så alle kan sidde ned og afvente solnedgangen.


 

En ekstra overraskelse er, da verdens næstgiftige slange, Eastern brown snake, passerer hen over vores plads på vej hjem til sit bo. Den er hurtigt, ca 1 meter lang, men nogle når at fotografere dens tur mellem benene på de siddende.


 

08.02.2018 Sydney

 

Har f√•et sendt en f√łdselsdagshilsen til Viktoria, der fylder 20 i dag.


 

Kuffertenbliver pakket om, og nu fylder snavset√łjet, mere end det rene. Da b√•de regnjakke og fleecejakke ogs√• er pakket ned sammen brocherer mm er v√¶gten nu vokset til 15 kg.


 

Der er ikke langt til den lille lufthavn. Til gengæld er der rigtig mange, der skal med flyet til Sydney, men egentlig går check-in og sikkerhedskontrollen ganske kvikt.


 

'Virgin Australia' beflyver også denne rute med Boeing 737-800, og flyveturen er lidt over tre timer.


 

S√• kan jeg se frem til temeperaturskifte fra 40 til 27 grader og tidszonen flyttes 1¬Ĺ time (s√• er vi atter 10 timer f√łr Danmark), men der g√•r jo atter en dag med at flytte destination.


 

Vi installeres på Rydgers Hotel, nyt og moderne med store værelser.


 

Jeg gik i Chinatown for at finde en god kinesesisk restaurant, men det var mest thai-massage, der blev tilbudt, så det endte med en gang 'fish and chips'.


 

09.02.2018 Sydney revisited


 

Jeg fandt lige beretningen fra bes√łget i 2014 og billederne frem, og dagen blev en konstatering af, at vi havde f√•et udnyttet tiden godt sidste gang og i mere n√¶rkontakt, da vi gik det meste af tiden.


 

Det er jo problemet med busrundture, at bussen skal kunne parkere for at man kan komme omkring, og det er ikke enkelt i en storby med 5 mio indbyggere.

Men Jonatan er meget god til at vise og fortælle, men det er ikke det samme.

I centrum blev der gjort holdt under Sydney Harbour Bridge og ved 'Mrs. Macquaries Chair', som er hugget ud i sandsten, og i dag var fyldt med kinesere eller japanerne. Men udsigten fejler ikke noget.

Nyt for mig var, at turen fortsatte ud mod 'The Gap', den ca tre kilometer brede, men farlige indsejling til Sydney, hvor Captain James Cook landede i 1770. Det er ganske h√łje klipper p√• begge sider af indsejlingen, og mange vrag ligger derude p√• bunden.

Den meget omtalte badestrand ca 20 km fra centrum, Bondi Beach, er en l√¶kker strand, b√łlgerne ok til surfere, og mange mennesker p√• stranden.


 

S√• hastede vi videre til Sydneys ikoniske vartegn,Sydney Opera House, hvor jeg i mods√¶tning til sidste gang, oplevede en inspirerende og entusiastisk guide, som virkelig forstod at levendeg√łre beretningen om byggeriets historie og tr√¶ngsler. Det var en forn√łjelse.

Havnerundfarten ventede. Den var ikke helt s√• lang som sidste gang, men byen er flot fra s√łsiden. Lidt specielt var et stort antal b√łrn, √•benbart fra en organisation, som hedder 'Education First'. Men det skabte liv.

Vi sejlede med til 'Darling Harbour', hvor jeg satsede p√• at kunne n√• Australian Maritime Museum med bl.a. en kopi af James Cooks skib 'Endevour'. Men... klokken havde sneget sig hen til 16:40, og da museet lukkede kl.17, gav det ingen mening af k√łbe entre.


 

I stedet blev det så en vandring med eftersyn af menukort, for dette er Sydneys svar på Nyhavn. Du kan vælge næsten alle nationaliteter og typer mad.

Jeg faldt over 'Waterfront Grill's tilbud på marineret og grillet kænguru, når man nu var 'down under'. Og det smagte rigtig godt.


 

Hjemturen gik gennem centrum langs Hyde Park, og det begyndte at dryppe lidt, og der kom et par tordenskrald, men det blev ikke til mere.


 

I morgen er der afgang til 'Blue Mountains' kl. 07:30, så man må sige, at tiden udnyttes. Hele holdet bortset fra to par har tilmeldt sig, så Jonatan tager med, selv om det egentlig er en 'international' tur.


 

10.02.2018 The Blue Mountains


 

Vi vågner op til gråvejr. Der var regnskyl i går aftes, så måske skulle man tage sin regnjakke med.

Vi bliver hentet af en lille bus, der lige n√łjagtigt har siddepladser til os.


 

Vi skal mod vest, og k√łrer over Sydney Harbour Bridge og forts√¶tter de n√¶ste mange kilometer p√• motorvejen, som er gravet ned gennem bakker og bjerg, s√• der er ikke meget at se, og st√łjv√¶rn er ogs√• anvendt i stor stil.


 

Der er arrangeret ophold med the/kaffe i Leuri, en ganske lille by, men efter den model vi nu har m√łdt flere gange.


 

The Blue Mountains hedder sådan, fordi oliedråberne på eukolyptosbladene giver et blåt genskin, når solen skinner på dem.

Og det g√łr den i dag, hvor gr√•vejret er afl√łst af str√•lende sol fra en skyfri himmel.

Vi skal til Jameson Valley, hvor vi f√łrst bringes over dalen i en stor gondol med plads til 84 personer. Den k√łrer os ned til et lavere niveau, hvorfra vi transporteres i skinnevogne 480 m ned til kulmineniveauet, Det er en stigning (fald ) p√• 52%, s√• det kan m√¶rkes.

Der er en udmærkes rundgang, som fortæller om planter og dyr og naturligvis om kulminen.

Der har naturligvis k√łrt tipvogne og arbejdskraften har for en stor del v√¶ret store drenge. Kullenes kvalitet var ikke den bedste og efter ca 50 √•r blev minen forladt.


 

Her er klippeformationerne De tre s√łstre (uddybes)


 

De lodrette sandstensklipper.


 

Derfra til frokost i Wentsford Falls, hvorefter der k√łres til Featherdale Wildlife Park.

Det er n√¶rmest som en zoologisk have, men kun med australske dyr. Nydeligt og velordnet, og her kan vi b√•de se dyr, vi har set, og dem vi kunne have set (og nogen ogs√• s√•). Det var imidlertid s√• varmt, at mange af dyrene valgte at holde siesta, s√• den store k√¶nguru var ikke visibel. Det var trods alt mange af de andre pungdyr ‚Ä“ ogs√• de mindre k√¶nguruarter.

Alle besluttede at udskifte hjemturen med bus til en flodsejlads fra Newtintong (?), dels fordi bussen var lidt 'snæver' dels fordi turen ville være hurtigere.

P√• den m√•de kom vi s√• forbi de riges legeplads hvad huse ang√•r, b√•de i st√łrrelse og placering.


 

Jeg spiste aftenmaden samme sted, som vi i 2014 tog afsked med Sydney, og jeg gik op af Macquarie Street, hvor Statsbilioteket, Parlamentet, Hospitalet og 'The Mint' ligger side om side, og gik så gennem Hydepark til hotellet.

Pænt farvel til Sydney, som jeg næppe kommer tilbage til.


 

Billedstoffet fra dagen er foreviget som video, og det varer noget, inden den bliver færdigredigeret.


 

11.-14.02.2018 Cairns

Sidste indenrigsflyvning går til Cairns, som er udgangspunkt for turene til Great Barrier Reef.

Det er en gentagelse af tidligere flyvninger: Virgin Australia, Boeing 737-800, og endnu en tidszonegrænse.


 

Vi kom godt til Cairns ved middagstid. Godt hotel Pacific, som ligger ca 100 m fra 'Esplanaden', som er en strandpromenade med græs, træer, bænke og borde - samt en saltvandspool.

Efter at have læst lidt i rejsebogen, besluttede jeg at gå i den botaniske have, som bl.a. skulle vise eksempler på den mangroveskov, som gjorde det stort set umuligt at komme ind i landet i sin tid.

Nu er der fyldt op, bygget nyt. Her bor ca 100.000 mennesker.

Til geng√¶ld er der mange turister. Ca 90.000 kommer til Cairns, og en meget stor del af dem er asiater. Det ses naturligvis, men annoncering, skilte og brochurer er ofte p√• b√•de japansk og kinesisk. Man m√• erkende, at Australien har st√łrre forbindelser til Asien end til Europa, med direkte fly til f.eks. kinesiske storbyer.

Alt er gr√łnt og med mange tropiske blomster, og monsunvejret er draget videre.


 

Ved 14-tiden går jeg af sted langs med stranden, hvor tidevandet har trukket sig tilbage og overladt scenen til små krabber og andet, som fuglene så hygger sig med.


 

Det kort jeg har over byen har ikke nogen m√•lestok, s√• jeg vandrer bare derud af. Efter en time kommer der et skilt til den botaniske have, og jeg forts√¶tter ca ¬Ĺ time til visitorcentret. 

Det var lukket kl.13.

Havde man nu nærlæst beskrivelsen, ville man have konstateret, at det er gratis, men dog lukkes af 17:30. Det vil sige, at man kan gå rundt på det store område, som man vil - men er så henvist til de 'her står du' skilte, der står mange steder.

Det bliver derfor ikke helt, som jeg havde tænkt, for kl. er 16, og jeg skal tilbage igen. Turen indskrænker sig så til mangroveskoven og der bambusafdeling.

Det er varmt at g√• turen hjem, men det lykkes at g√łre det p√• en times tid, og min mobiltelefon siger, at jeg har g√•et 18237 skridt, s√• lidt motion har jeg da f√•et.


 

Jeg har sammen med de fleste fra holdet meldt mig til den brsilianske middag, hvor man griller forskelligt k√łd p√• spid, og sk√¶rer skiverne af ved din tallerken. Det var fortr√¶ffeligt, men det tager tid at spise s√• mange slags k√łd, s√• det er n√¶sten sengetid,  da vi rejser os.


 

12.02.2018 Great Barrier Reef


 

Vi skal med Reef Magic Cruises, som ligger nogle få hundrede meter fra hotellet sammen med 20 andre firmaer, der sælger ture til koralrevet. De sejler stort set alle kl. 9 og retuernerer ved 17-tiden.

Der sejles med katamaranbåde, og vi er utrolig heldige, at solen skinner fra en skyfri himmel (32 grader), og der er næsten havblik.

Efter en times sejlads afsl√łrer revet sig ved at danne en lysegr√łn br√¶mme i horisonten.

M√•let er en fast forankret platform, som kan rumme alt udstyr, k√łkkenfaciliteter med borde og b√¶nke, solvogne og b√•de med glasbund eller -ruder.


 

Jeg er jo ikke ligefrem nogen vandhund, men har alligevel taget badebukserne på, hvis nu...


 

Jeg tror s√•m√¶nd, at det var meget sikkert, og der var meget personale til at hj√¶lpe, men jeg lod de andre springe i b√łlgen. Jeg var heldigvis ikke den eneste landkrabbe, men nogle fra holdet √¶ndrede mening, og pr√łvede at snorkler med st√łrre eller mindre held.

Man kunne komme på helikopterture ud over revet, og de to maskiner havde rigeligt at lave.

Det havde b√•dene, som sejlede over revet ogs√•, og jeg var med den, der havde glasbund. Sp√¶ndende koraller ‚Ä“ ogs√• bl√• ‚Ä“ masser af b√•de store og sm√• fisk ‚Ä“ samt en enkelt mindre hvidn√¶set haj.


 

Frokosten var en varieret buffet, og s√• hoppede folk i vandet igen. Un√łdvendigt at fort√¶lle at der var et dominerende isl√¶t ad asiater.

I √łvrigt kunne bes√¶tningen m√łnstre folk, der talte tysk, fransk, hollandsk, japansk og kinesisk ‚Ä“ og det blev brugt.


 

Kll.16 var vi parat til at sejle tilbage efter at alle havde skrevet på passagerlisten at de stadig var ombord.

Jo tættere vi kommer på havnen, jo tættere blev mængden af tilbagevendende skibe.

Ved landgangen kl.17 m√•tte jeg notere mig, at jeg trods flittig anvendelse af solcreme var blevet r√łdmet af sollen.


 

Vi har en dag på onsdag, som vi selv kan bestemmer over, så jeg var fik bestilt en tur på en spektakulær togrejse i regnskoven, og retur i gondol henover regnskoven


 

I morgen er der tur til regnskoven med afgang 06:50.


 


 

13.02.2018 Daintree Rainforest med Mossman Gorge


35 grader og en luftfugtighed på 75% gav rammerne for dagens udflugt til Daintree Rainforest.

Vi var heldige at blive afhentet f√łrst, og indtog s√• de bedste pladser i bussen. Der kom yderligere 6 personer til, og s√• k√łrte vi nordp√• ad kystvejen. Den blev bygget i 1930-erne og er hugget ind i bjergene, som den f√łlger ind og ud og op og ned, s√• det er med mange sving.

Vi g√łr et kort stop i Mossman, og ellers et par stop ved udsigtsplatforme, med udsigt over kysten og havet.

Vi har ikke k√łrt s√• l√¶nge, f√łr der dukker sukkerr√łrsbeplantninger op. Ikke bare nogle marker, men nok til at de f√•r 500 mio tons sukker ud af det, og langt det meste eksporteres til Asien. Der er i √łvrigt at smalsporet tog, som k√łrer p√• et skinnelegeme langs vejen. Det lille tog kan tr√¶kke 60 vogne, s√• det er en effektiv m√•de at f√• transporteret sukkerr√łrene, n√•r de er h√łstet.

Cairns er omgivet af lave bjerge, som er fuldst√¶ndig tilgroet med regnskov. Den er t√¶t, og der er dybe kl√łfter, som man skal k√łre udenom.

Ingen tvivl om, at det regner meget her. Her m√•les i 100-milimeter, og s√• sent som i sidste uge var der s√• meget vand p√• vejene, at turene hertil ikke kunne udf√łres. Flere steder er der opsat m√•lestokke med angivelse af 1 eller 2 meter med tilh√łrende decimeter, s√• man kan se, hvor h√łjt vandet st√•r-

I Cairns er der mange af de gamle tr√¶huse, der er bygget p√• p√¶le, og har trappe op til deres hovedd√łr i f√łrste sals h√łjde.


 

Nu er vi kommet til krokodilleland, som kan ligge p√• lur langs vandl√łb (creeks) eller ude ved stranden. Der advares ogs√• kraftigt mod at bade uden t√łj ‚Ä“ eller i det hele taget pga brandm√¶nd, hvis tentakler kan v√¶re d√łdelige, hvis de ikke behandles hurtigt.


 

Vi skulle p√• sejlads p√• Daintree River ‚Ä“ bl.a. for at se p√• dyrelivet ‚Ä“ og m√•ske en krokodille. Men det blev en skuffelse. En kombination af varmen, tiden p√• dagen og √•rstiden havde fjernet, hvad der skulle v√¶re af fugle, og krokodillerne havde gemt sig godt bag mangrovens grene og r√łdder. Det var helt klart ikke nogen velovervejet, at tilbyde denne del af turen p√• dette tidspunkt.


 

Mere interessant var det sidste indslag med et bes√łg i Mossman Gorge.

Dels fik vi en (meget) kort demonstration af nogle af aboriginernes v√¶rkt√łjer til at male og udnytte naturens planter, dels var der en god vandring i regnskoven, hvor man kunne blive klogere p√• bevoksning og dyr, og i √łvrigt nyde, kl√łften med brusende vand, hvor unge mennesker fik sig en k√łlig sv√łmmetur.

Vi var taknemmelige for at vi efter kaffe med muffins blev k√łrt det f√łrste stykke ud til regnskovens skyggefulde tr√¶er.


 

Vi var hjemme lidt over 18, så jeg kunne gå hen og få fotograferet de store flyvende hunde, som sidder i træerne, og som ved solnedgang tager af sted for at four

agere. Det er næsten som at opleve Hitchcoks 'Fuglene', når de kommer i tætte og store formationer.


 

Når jeg får set videoen er det muligt, der dukker mere op, men dette var vist det væsentligste.


 

14.02.2018 Tog til Kurunda, gondol over regnskoven tilbage

Sidste dag i Australien skal anvendes til en tur til Kurunda, som ligger nord for Cairns. Det specielle er, at turen skal g√łres dels med tog, dels med gondoler.

Vi kan lige være i den lille bus, der skal hente os, og på jernbanestationen i Cairns står vores tog parat med to dieselelektriske lokomotiver og 11 wagoner. Vi er i alt 7, der har bestilt turen, som er på egen hånd. Vi har plads i den sidste vogn.

Det f√łrste stykke kender vi fra tidligere ture med bus, men derefter kommer turen af banen, som blev bygget i 1880'erne, da tinminearbejdere fik problemer med at f√•forsyninger.

Strækningen er på i alt 75.1 km gennem ufremkommelig regnskov og bjerge. Der er 15 tunneler, 90 kurver og utallige broer.

1500 irske og italienske arbejdere kom med eget v√¶rkt√łj (hakke og skovl), nogle med familien, og de boede i telte i perioden. Utroligt, n√•r man har set hvor lidt plads, der er, og hvor stejle kl√łfterne er.

Det er en helt forrygende tur gennem den t√¶tte regnskov med udsigt ned i de dybe kl√łfter. Indimellem √•bner der sig udsigter ned til floder eller over til vandfald.

Der bliver gjort et enkelt holdt ved Barron Falls, hvor man kunne komme ud at fotografere.

Turen tager ca to timer, og da vi når Kurunda, må man finde ud af, hvad man skal bruge tiden til.

Der er en hovedgade med masser af forretninger henvendt til turisterne ‚Ä“ ikke mindst asiaterne, men ellers er m√•let Australian Butterfly Sanctury.

Det er jo altid en udfordring at nå at fotografere de evigt flaksende sommerfugle. Men det er spændende, og her har man har et program for formering ud fra sommerfuglenes æg.

Anlægget er ikke så stort, som det jeg så i Sabah, men spændende nok. Der er naturligvis også sommerfugle i det fri, men det bliver fotografering bestemt ikke lettere af.


 

P√• vejen tilbage slog k√łbergenet til: jeg fik som s√¶dvanligt k√łbt et l√¶derb√¶lte, og til samlingen en sten med opal, som n√¶sten kun findes i Australien. Dertil et pudebetr√¶k til sofapuder. Dejlig nemt at pakke ned, og nu med australsk isl√¶t.


 

Nedturen med Skyrail var en uventet, meget positiv oplevelse. H√¶ngende over regnskovens tag af tr√¶er, som s√łger lyset, sidder man i en lille gondol med plads til seks. Vi er dog kun tre.

Turen er 7.5 km op over bjergtoppene. Der er to stop, hvor man kan st√• af, men da det vil n√¶ppe √¶ndre oplevelsen, s√• vi k√łrer direkte.


 

Banen blev f√¶rdig i 1995. Der er 32 t√•rne, hvoraf det h√łjeste er 45 m, og h√łjden er mellem 336 m og 545 m og med en st√łrste stigning p√• 19%. 3000 personer pr. dag k√łrer med banen.


 

Jeg var lige gennem det lokale natmarked. Det var et gedemarked, som hurtigt kunne overses.


 

To fra holdet kom for sent til bussen ved Bondi Beach, og vil g√łre afbigt i deres store hj√łrnev√¶relse p√• 11. og √łverste etage, hvor hele holdet samles til en drink og snack. Samtidig f√•r vi sagt p√¶nt tak til Jonatan med en indsamlet kuvert.

Og s√• er turen forbi. I morgen starter hjemturen, og et d√łgn efter kan vi sige tak til hinanden for turen i Kastrup.