 |
|
||
|
|||
 |
|||
|
|
|
||||||||
 |
||||||||||
Denne side er en del af vores store rejse til Sydamerika. Siden indeholder også selve udrejsen, samt opholdet d.24. oktober efter besøget på Påskeøen. Denne side omtaler: Holdet sat og afgang Til andre dele af rejseberetningen kan du komme her:
Til en forandring er afgangstidspunktet hen på eftermiddagen og vores taxachauffør, Ali, bringer os til Kastrup, hvor vi skal med Iberia IB3309 (Cph-Madrid 15.40 – 18:55). Gruppen bliver samlet i god tid, og indcheckningen foregår uden problemer. Da vi ikke skal have noget i den toldfri, benytter vi os af Ullas Dinerskort og sætter os i deres lounge Det begynder godt med en times forsinkelse ud af København, siddende i flyet. Heldigvis er der tid i Madrid, hvor vi skal skifte til den lange tur til Chile
Madrids lufthavn er stor og trods farveskiltning ikke helt enkel at finde ud af (På rejsen tilbage forekom det dog ikke så vanskeligt). Arkitektonisk der den meget langstrakt med spændende tagkonstruktion, men forretninger og spisesteder koncentreret i centre og meget lange, triste terminaler dog med rullefortove, men ellers dødssygt. Flyet vi skal med kommer sent ind, og med en god times forsinkelse boarder vi Rk29 i midten (LAN LA705 ) . Efter en time bliver vi gennet ud og alle kan på deres bordingpas få en sandwich og en drik. Efter endnu en lille time har de fået fixet ”air presure”. Med godt to timers forsinkelse letter vi. Vi får vores rejsemiddag ved 3 tiden, så det kan man kalde natmad. Der forestår nu ca 13:45 timers flyvning til Santiago de Chile. Så vidt vi husker, den længste flyvetur i ét stræk, vi har prøvet. Det er lang tid at sidde ret op og ned, men vi får dog sovet en del. Min underholdningsskærm virker ikke, så jeg kan bare sove. Der er en del turbulens både over Atlanterhavet og Amazonas Under indflyvningen bliver Ulla dårlig og sikrer sig en brækpose.. Den bliver brugt hurtigt, og senere må jeg ofre min pose, jeg bruger til at beskytte computeren, Også den bliver brugt flere gange,
Kort over centrum Kort over en større del af byen Vi lander i Santiago ca 27 timer efter vi startede i Kastrup, og et par timer forsinket..Og alle ved jo, at det tager tid at komme gennem indslusningen i landene, blanketudfyldning, kø, osv. Der er ekstra toldeftersyn med scanning også ved ankomsten. Og så skal man have styr på deltagerne, fundet guiden og bussen, så det bliver en lang dags rejse. Hotel Blue Trees ligger ret centralt og er af udmærket standard. Værelserne er ikke klargjorte, da vi når frem til hotellet ved 13-tiden, og hotellet er åbenbart ikke forberedt på at få et rykind til frokost, så vi får adgang til en mindre buffet med et udvalg af småretter. Ulla springer den noget improvisoriske frokost over, og facit bliver, at Ulla bliver på hotellet og går i seng, da vi andre drager på byrundtur. Formentlig påvirket af guidens engelske aner besøger vi den lokale travbane. Den er da også ganske stor og flot, og med en del hesteaktivitet. Byen er præget af masser af træer langs gaderne, rigtig mange parker med masser af mennesker, bede boulevarder, så det minder lidt om Buenos Aires Gaderne er ensrettede skiftevis, så det er til at finde ud af. Der fejes manuelt, og centrum forekommer ren. Trafikken afvikles smidigt og uden hornmusik.' De unge mennesker er ret synlige, måske fordi der er mange undervisningsinstitutioner. Man ser ikke meget politi eller militær på gaderne, men nok nogle demonstrationer hist og her, hvor politiet dukker op. 6 ½ mio indbyggere, bjergene rundt om med snedækkede toppe Mapocho floden, som løber gennem byen – sort set gravet ned under en af de store avenuer.
Her i centrum er folk velklædte, bilerne af nyere dato og velholdte. Vi kørte dog også langs et slumkvarterer, hvor de lokale ikke kan færdes efter mørkets frembrud pga misbrugsrelateret kriminalitet. Vi passerer mange af fortidens franskprægede bygninger. (f.eks. biblioteket), præsidentens arbejdspalæ La Moneda med hvidklædte soldater med lange ridestøvler. Vi besøger Catedral Metropolitana på Plaza des Armes med Moa?statue mm.
På pladsen er der lange køer til..., ja, det viser sig, at man har hentet den kapsel, der få få uger siden bragte 33 minearbejdere op fra minegang 700 m under jorden, hvor de har siddet i 69 dage. Selv om man har set det på tv er det lidt spændende at se det i virkeligheden, og selv om man ved hvor meget 55 cm er – så er den forbløffende smal. Meget af det, vi ser, kan af gode grunde ikke fotograferes fra bussen og sætter spørgsmålstegn ved vores hang til at dokumentere alt. Men tiden i bussen blev udnyttet til information, og indtrykkene må man have i minderne.
Gennem det nye forretningskvarter, Providencia, hvor man er ved at bygge Sydamerikas højeste bygning (300 meter), En anden skyskraber, Titanium La Portada på 190 meter er under opførelse. flere spændende parker med masser af skulpturer, naturalistiske såvel som moderne, floden der pt.stort set ikke har vand, og hvor cementsiderne på lange stræk er forsynet med spændende, illustrativ grafitti - næsten som 'murales'. Udsigtspunkt Cerro san Cristobal. Man transporteres med en trækbane og vi har et flot view over hele byen med Andesbjergene omkring Vi er begunstiget af flot og klart vejr, så da vi sidst på eftermiddagen skal op på deres lille udsigtspunkt Cerro san Cristobal. Inden da besøger vi et lapisværksted, som faktisk laver ret flotte smykker, som sagtens kan passe til nordisk stil. Det er dog også ret dyrt, og da jeg ikke har Ulla med, vil man jo ikke ofre en formue på noget, hvor man er usikker på modtagelsen.
Turen op til udsigtspunktet 300 meter over byen (i alt 880 m) sker med en trækbane og vi har et flot view over hele byen med Andesbjergene omkring. Vi vandrer ned deroppefra, fordi bussen ikke kan komme op gennem de skarpe sving på vejen. Vi er først hjemme ved 19-tiden, og der kaldes til velkomstmiddag kl. 20 (på hotellet). Til vores store overraskelse, meddeler guiden, at vi skal tidligt op næste morgen for at nå nå morgenflyveren til Påskeøen. Jf. vores flybilletter skal vi flyve sidst på eftermiddagen! Vi pakker om, således at vi kan lade kufferterne stå på hotellet og blot rejse med en taske. Kufferterne afleveres i receptionen til opbevaring, til vi kommer tilbage. Vi får afregnet vores køb der er sat på værelset. Jeg har konstateret at der er trådløst netværk på hotellet, så da jeg kommer op fra receptionen, vil jeg sende en mail til de nærmeste om vores fremkomst. Det fører til to udfordringer. Jeg kan ikke få vores medbragte adapter til at sidde fast i kontakterne med US-stikkene, og selv om jeg holder ved adapteren kommer der ikke strøm ud af den anden ende. Man bliver lidt panikken, når man har så meget batterigrej med. Et sidste forsøg er at prøve de danske stik, der er leveret med udstyret – og minsandten om ikke de både passer og fungerer. Næste forhindring er så, at det viser sig, at jeg skal have udleveret adgangskode og pasord – men nu er det for sent til at jeg gider fortsætte – også taget i betragtning, at vi bliver vækket 05:30.
Vinsmagning og Valparaiso 20.10.2010 Vi bliver som aftalt vækket 05:30, og får en udmærket morgenbuffet kl. 6:00.
Men det gør han ikke. Der er ingen, der har ændret vores booking, og der er ikke lige plads til et selskab på 23. Det skaber en del forvirring og irritation. Men sket er sket. Vi får dog checket vores kufferter ind og får vores boardingkort – og så starter nødprogrammet. Det bliver i princippet en tur til Valparaiso, men med bl.a. stop ved en lille vejbutik, hvor vi prøver chicha, alkohol lavet på gærede druer, en drik der ikke mindst sættes i forbindelse med deres nationaldag 18.september.
Vores danske guide har tidligere besøgt en økologisk vingård Emiliano i Casablanca-dalen ca 60 km fra hovedstaden på vej 68 i nærheden af Curacavi. Det lykkes med kort varsel at få lavet en aftale om et besøg. Det blev rigtig spændende, dels er stedet pænt og velordnet, dels fortælles der entusiastisk om den måde de arbejder på.
Man får et helt andet syn på, hvad økologisk vindyrkning vil sige. Der indgår også vinsmagning af 2 hvide og 2 røde vin, som var fremragende. På vinmarkerne ser man små møller. De har til formål i de kolde perioder af fordele varmen fra nogl små fyrsteder, så planterne ikke fryser. Det var rigtig interessant, og er et supplement til de vingårde vi skal besøge, når vi kommer tilbage fra Påskeøen.
ValparaisoDerefter videre til Valparaiso gennem et ganske spændende og blomstrende landskab. Her er mandelplantager, avocadoplantager, mandarin...Den gennemgående farve er gul: gule ”valmuer”, morgenfruer,m buske der bruges til trækul, men også andre blomstrende træer (bl.a. det blå), velduftende hvide, hestekastanier og mange flere. Man må køre 120 km/t, og der betales bompenge på motorvejene. Der er ca. 120 km til byen, så der er ikke tid til at komme af bussen, så det bliver en byrundtur i bussen og giver derfor ikke noget fyldestgørende indtryk af byen (400.000 indbyggere). Langs hovedgaden er der dels salg af alt muligt fra fliserne, dels masser af frugt og grønt fra boder. Chiles parlament har til huse her i byen. Havnen er stor, men man får alligevel ikke rigtig noget indtryk af den, og den har da heller ikke længere den rolle, som den indtog tidligere. Byen er bygget på et antal høje, hvor husene er klinet op ad skrænterne, og ofte malet i stærke farver. Men umiddelbart virker den ikke specielt interessant. På tilbageturen spiser vi chilensk frokost på en hyggelig restaurant Los Hornitos de Curacavi, som har ovnretter som speciale, og hvor vi får en ovnret med majs og krydret kyllingekød. Tjenerne går med specielt lokalt antræk med stråhatte og hvide korte jakker.. Vi er tilbage ved lufthavnen ca 16, og flyver til tiden med LA833 til Påskeøen. Turen tager 5:10 for de 3828 km. (tidsmæssigt er vi desuden kommet yderligere 2 timer bagud). Billedgalleri fra Santiago d Chile. Hvis man anvender slideshow, kan hastigheden ved fremvisningen kan reguleres i forneden i midten (op/ned pil). Afgang mod Påskeøen Beskrivelsen fra Påskeøen finder du her Vi har atter pladser i midtersektionen – men dog ved siden af hinanden – og er dermed forhindret i at tage billeder fra flyvningen fra Santiago. Og da vi når Påskeøen er det desuden mørkt. Indrejsepapir ser ens ud og bruges bl.a. af hotellerne, som kopierer dem sammen med passet. Landingsbanen på øen står ikke i forhold til lufthavnens størrelse. Den er bygget af amerikanerne for at man kunne mellemlande her med B52-flyene, og yderligere blev banen udvidet af NASA til evt. brug for rumfærger. Vi får ved modtagelsen blomsterkranse, som faktisk holder sig i de dage, vi er på Påskeøen. Øen hedder Rapu Nui på lokalsproget og er på størrelse med Læsø, så den er til at overse. Hotel Iorana ligger meget tæt på lufthavnen (men afstandene er ikke store), og vi skal ikke gennem byen for at komme dertil.
Vi kom af sted fra Påskeøen kl. 03:00 og efter 4 timers flyvning var vi tilbage i Santiago, hvor der forventes op til 27 grader – fra en skyfri himmel. Vi kører til vores 'gamle' hotel og vores rene tøj. Nu trænger vi til personlig rengøring før vi skal på grill-restaurant med kød efter mange fiskemåltider. Restauranten ”La Vaquita Echá” (Den leende ko). ligger noget uden for byen i Pirque gennem store villakvarterer. Det er en fremragende restaurant, med perfekt oksekød, og dertil hurtig og præcis betjening trods at søndagen havde fyldt næsten alle 130 borde. Dagens program var egentlig at besøge to vingårde, men vores forsinkelse reducerer det til et besøg. Efter ca 1 ½ times kørsel gennem vinmarker, kommer vi frem til vingården Conchay de Toro Det er et stort firma med professionelle omvisere, men det var ikke meget vi fik at vide om hverken firma eller vinproduktion. Det var en stort kontrast til rundvisningen på Emiliana. Men nu har vi set vinkældre med 1000-vis af egetræsfade, som hver kan rumme 350 flasker vin. Vi får et glas hvidvin og et glas rødvin – og får lov til at beholde glasset fra prøvesmagningen. Glassene lader vi dog blive hos stuepigen frem for at skulle passe på dem i de næste 3 uger. Billedgalleriet omfatter indflyvningen til Santiago og halvdårlige billeder fra vingården. Der pakkes om, batterierne lades op, kortene med video og billeder overføres til pc'en.
|
||||||||||
6:45 har vi pakket bussen og kører til luthavnen, På mit spørgsmål, om hvorledes vi klarer det med billetterne, siger guiden, at det ordner Chris (guiden).
