Fra vores bekendtskabs første tid har vi opholdt os meget i Sverige.
Det begyndte med at major Hellsteen havde en ødegård ved Loshult, som han udlånte mod at man udførte et stykke arbejde - og lagde nogle flasker. Ikke mindst havde vi mange gode ophold med Torben (soldaterkammerat) og Ilse. Vores bryllupsrejse startede også der, og der blev Flemming undfanget en tidlig efterårsmorgen.
Billeder fra vores første ture til Sverige (Scannede dias)
Efterfølgende har vi lejet mange huse til småferier, indtil Ulla i år 2000 fandt vores fælles paradis Källaremoen.
Udover dene side er der svenskt stof på Källaremoen, Årenes gang og Strejftog og ture,
Småture i Sverige gennem årene
De scannede dias og billeder fra nedenstående ture er sanlet i ên oversigt.
Järnhestra 9.4.-15.4.1988 Med Axel og ToveÅr
Klävreström 4.9.-12.9.1998 Heda. Alle med
Hokhult 2.9.-10.9.1999 Långeryd. Med børn og svigerdøtre samt Jacob
Hornborgasjön (Beretning)10.4. -12.4.2011) (dias) Tur til Karlstad, Varnhem klosterruin, Skara, Hornborgasjön, Gudhem klosterruin og Habo trækirke med mange væg- og loftmalerier. Beskrivelse nedenfor.
Massahuset (dias) 18.9.-22.9.1997 Ligger ved Fegen. Hele familien samt Viggo Massahuset 13.-16.6.1991
Massahuset 28.4.-5.5.2000 Ligger ved Fegen. Hele familien inkl. Axel og Tove
Mälarhult 20.1.-22.1.1995 Ved Öster Torup Med ungerne og Axel & Tove
Ringshult 29.8.-3.9.1995 Med Christian (eksamen), Cathrine, Flemming og Viggo
Spinkhemmet 31.8.-6.9.1996 Med Viggo
Tomtebo Ole og Kristines ødegård. Flere beretninger, brug link
Uvahult 30.3.-4.4.1990 (beretning) Flemming, Mette, Christian, Axel & Tove
Årshult 26.4.-29.4.1996 Syd for Lidhult. Med ungerne. Mariannes svenske dåb
Hornborgasjön 10.4. -12.4.2011
Som sædvanligt havde Politken Plus et tilbud på en bustur med Scanbirds til Hornborgasøen. Sidst vi var ved Hornborgasøen fo at se tranedans, blev det kun en kort tur, så denne gang besluttede vi os for at vi ville have en overnatning eller to i nærheden.
Busarrangementet var dog ret dyrt, så vi bookede selv et hotel i Skara, og besluttede os for ikke at gøre det en week-end, hvor det hele er overrendt.
En del af turen foreligger kun på video, men ellers er alle billeder her..
Kort over søen og placeringen som pdf-fil
Søndag d.10. april tog vi fra Källaremoen ved 10-tiden og havde besluttet os for at bruge søndagen til sightseeing i Karlsborg, Varnhem og Skara. Vi medbragte køletaske med fryseelementer, så vi kunne klare os i ”felten”.
Turen til Jönkjöping sker ad E4 hele vejen, og det meste af vejen uden andet end udsigt til grantræer. Det tager ca 1 time, og vi nemt ledt uden om byen så vi kunne køre op langs Vättern gennem et ganske afvekslende landskab. Vi gav os ikke tid til svinkeærinder, for det store fæstningsanlæg i Karlsborg lukker kl.15.
Vel fremme ved 12-tiden fandt vi en bænk lige ved Götakanalen, hvor vi kunne nyde frokosten, udsigten og det gode vejr, inden vi tog til befæstningen.
Det er et enormt militært anlæg. Det undrede os lidt, at der ikke var mage biler, og da vi gik gennem porten ind på området herskede der søndagsstemning: ingen billetering, kun få mennesker og biler (og det viste sig de hørte til på området). De store magasiner og de mange udstillinger og garnisionskirken, som jeg havde set frem til at se, var lukket. De lukkede godt nok først kl. 15, men søndag er der helt lukket i vintermånederne. Det var surt. Men OK – så kunne vi iagttage de mange imponerende bygninger i fred og ro – og gratis!.
Næste punkt på planen var klosterkirken og klosterruinerne i Varnhem. Jeg havde inden afrejsen checket åbningstiderne – og dermed konstateret, at klosterkirken var lukket indtil 21. april på grund af renovering. Stedet er kendt fra bøger og film om Arn, så vi ville køre forbi og se, hvordan det så ud. Det blev så også en runde uden entre, og klosterruinerne kunne man jo sagtens betragte, da de ligger frit tilgængeligt op ad kirken. Det var såmænd også spændende nok.
Der var nu kun få kilometer tilbage til Skara, og da vi straks ved indkørslen til byen kunne se vores hotel, fortsatte vi mod centrum, hvor den store domkirke dominerede centrum. Centrum var nydeligt, med mange lave træhuse, pladser – og absolut uden liv. Næste skuffelse var så, at der var korprøve i kirken, da vi kom, og den ville vi trods alt ikke forstyrre, så vi gik med forurettet ærinde.
Så tog vi tilbage til hotel Jula, et nyt (2007) hotel med konferencefaciliteter, XX restaurant mv.
Under indcheckningen konstaterede jeg på et opslag om åbningstider, at restauranten var lukket om søndagen. Receptionisten havde ikke umiddelbart noget bud på, hvor vi kunne få noget at spise, havde ikke noget kort eller andet om Skara, så senere kørte vi tilbage til et pizzaria, som vi havde set inde i centrum.
Glade for vores gode værelse måtte vi glædes over det flotte vejr og de kønne landskaber, dagen havde budt på.
11.april: Mandag kunne vi nyde den store morgenbuffet, hvor der ikke manglede noget, og vi kom af sted i god tid, og startede på søens østside, for at have solen i ryggen.
Fäholmen var første stop. Her er fugletårn., men bortset fra mange svaner, er der ikke mange fugle at se her, så vi kører snart videre til Fågeludden. Her er allerede en del biler – og så fra Danmark, Tyskland, Holland og Belgien. Fugleelskerne kommer med deres okularer og stativer og kæmpelinser på fotografiapparatene.
Her er fotoskjul, butik med udstilling og okularer for de besøgende (man kan sågar leje kikkerter). Det er et sted med mange svømmefugle og hættemåger, men i år er der ikke nær så mange som da vi var her sidste gang i 2003. Der er kommet nyt fugletårn, men det hjælper jo ikke på fugleantallet. Lidt mere specielt var der dog den store skallesluger. Generlt er fidusen jo, at man kan komme tæt på fuglene. Ulla har naturligvis sin Kite-kikkert, mens jeg har fundet vores gamle 10*50-kikkert frem, og den er faktisk rigtig god med større forstørrelse – og vægt.
Nu nærmer klokken sig 11, og vi har ikke set en trane endnu, da de kun er ved sydsiden af søen. Da vi når frem til P-pladserne er de allerede godt fyldt op, selv om det er mandag. Ikke mindst er der flere hundrede meter med mobilhomes. Vi havde sikret os mønter til parkeringsautomaten, hvor man trækker en billet, der gælder for hele dagen.
Tranerne er kommet en uges tid tidligere end normalt, så højdepunktet med 15.400 traner var for 4-5 dage siden, og nu er der 'kun' ca 8600. De tælles om aftnen, når de flyver ud på søen for at overnatte.Derfor er det alligevel imponerende, og de skriger hele tiden i kor med de mange sangsvaner, der også er på markerne og det flade vand. Selv om der er mange mennesker, er der nu plads til alle, og der er vel kun ca. 20 meter til de nærmeste, så med en kikkert kan man virkelig iagttage dem på nærmeste hold. De udfører også deres kurmageri (tranedansen), og selv om dansen ofte er kortvarig, er det fantastisk at se med egne øjne.
Vi blev der et par timer til vi forflyttede til Hornborasjön utlöp på den vestre bred. Her var bord og bænk, hvor vi kunne smøre vores mad og nyde sommervejret (ca. 20 grader). Derpå gik vi til udløbet ad et dige, men der var relativt få svømmefugle her.
Derfor kørte vi tilbage til tranerne. Svanerne havde delvist trukket sig tilbage ud på vandet, så de var ikke et forvirrende indslag blandt tranerne. Lyset stod nu anderledes og gav nye nuancer. Ved 17-tiden vendte vi næsen tilbage mod Skara.
Og i aften er hotellets restaurant 'Pinot blanc' åbnet og kan servere et ganske fortræffeligt måltid.
12. april: Tirsdag er det hjemtur, og da Ulla skal hjem til begravelsen af fru Lind, er der bestilt togbillet fra Värnamo, så vi skal tilbage i ordentlig tid. Det begrænser udflugtsmålene, som vi begrænser til to.
Vi stod tidligt op, og forlod hotellet ca. 7:30 for at se tranerne flyve ind fra søen. Det var en kold morgen, hvor temperaturen lå mellem 2 og 6 grader, så det var en kold ½ time vi stod og så store træk – også nyankomne – lande på dansepladsen. Hen mod landingen ændrer fugletrækket formation fra kileform til bredde, hvorefter de lander stort set parvis.
Første egentlige mål var Gudhems klosterruin, som ligger nogle få kilometer syd for Hornborgasjön. Selv om de stort set har været begravet indtil 1926, som nu fremstår som et pænt stort kompleks, som er mere bevaret end det i Varnhem. Her er flere søjlerester, antydninger af hvælv, og sågar en komplet kælder fra nonneklostrets gæstehus.
Næste stop var trækirken i Habo. Det er jo ikke hver dag, man ser en gammel trækirke, beklædt af træspån. Klokketårnet var et selvstændigt trætårn men mere avanceret end et stabeltårn. Mest imponerende var dog kirkens indre: Her var malet på vægge og lofter med bibelske motiver. Træsøjlerne var ikke den mest fremragende marmorering, men helheden er spændende. Og så har de oveni købet bygget en balkon, som der dog ikke var adgang til. Den var bestemt besøget værd.
Derfra gik det så tilbage til Källaremoen, hvor vi var tilbage ved 12-tiden efter et par vellykkede feriedage.
|